Hørringssvar
Høringssvar vedr. bekendtgørelse om tilskud til Grøn omstilling fiskeri
Danske Havne takker for muligheden for at give bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om tilskud til Grøn omstilling fiskeri. Vi finder det grundlæggende positivt, at formålet er at fremme klima- og miljøforbedrende løsninger i dansk fiskeri for at sikre fremtidens beskæftigelse samt at generere viden om nye fiskerier og optimering af værdien i eksisterende fiskerier.
Generelle kommentarer
- Danske Havne hæfter sig overordnet ved, at tildelingen af puljens midler sker efter et ”først-til-mølle” princip i modtaget rækkefølge af indkomne ansøgninger og ud fra et maksimum beløb på op til 10 mio. kr., som udgør ca. 1/5 af den samlede puljes størrelse. Vi hæfter os ved, at midlerne i den samlede pulje dermed potentielt hurtigt vil være opbrugt inden udløb af puljens ansøgningsfrist 15. september 2024. Med et ”først til mølle” princip er det ikke givet, at puljen går til de for samfundet bedste projekter.
- Vi har noteret, at der er en forskel mellem ministeriets officielle vejledning om tilskud, Grøn omstilling fiskeri fra maj 2024, og Bekendtgørelsen. I ministeriets officielle vejledning indgår virksomheder ikke længere af listen over, hvem der kan søge. I bekendtgørelsen lyder det følgende ”§ 2. Tilskud efter § 1, stk. 2, nr. 1 og 3, kan ansøges af virksomheder, producentorganisationer, brancheorganisationer, fiskeriforeninger, analyseinstitutter og tekniske eller videnskabelige organer”. Hvor der i vejledningsmaterialet bl.a. står følgende at ”Fiskeriforeninger,
producentorganisationer, brancheorganisationer, analyseinstitutter og tekniske-videnskabelige
organer” kan søge om midlerne. Skal det forstås som, at f.eks. fiskerihavnene,
som virksomhed, dermed vil skulle indgå i samarbejde med f.eks. et videnskabeligt/teknisk organ, for at kunne ansøge puljen?
Med venlig hilsen
Tina Grønholdt Hansen