Hørringssvar
Høringssvar til Miljøkonsekvensrapport og lokalplan 387 om udvidelse af Fredericia Havn.
Danske Havne takker for muligheden for at kunne afgive høringssvar til Miljøkonsekvensrapport og lokalplan nr. 387 vedr. udvidelse af Fredericia Havn.
Vi vurderer, at Fredericia Havn er en havn af national betydning som kritisk infrastruktur, både som havn for transport af varer og som energihub.
75 procent af al dansk udenrigshandel sker med skib via en dansk havn, og med Fredericia Havns vækst ikke mindst på containerområdet har havnen afgørende betydning for forsyningssikkerheden.
Der mangler eller kommer til at mange plads i de danske havne i al almindelig. Et fænomen, der strækker sig ud i det meste af Europa.
Danske Havne ser ikke mindst også af den årsag positivt på lokalplanforslag 387 om udvidelse af Fredericia Havn.
Generelle bemærkninger:
Fredericia Havn er vigtig dansk infrastruktur, hvor ADP nu er ved at fremtidssikre både kapaciteten til væksten i miljørigtige transportformer som container og færgegods.
Udvidelsen af Fredericia Havn er vigtigt samfundsmæssigt, fordi man udvikler den eksisterende infrastruktur til det, vi gerne vil have mere af i fremtiden – ”mere gods på sø”.
Transport med skib er 15 gange mere klimavenligt end transport på vej, og bidrager desuden til at afhjælpe trængselsudfordringer på det danske vejnet.
De planlagte to udvidelser af Fredericia Havn vil desuden medføre konkurrencefordele ikke bare for Fredericia men for danske im- og eksportvirksomheder, der betjener sig af havnen og kan udnytte samspillet mellem vand, skinner og vej.
Havnens beliggenhed i vækstregionen Trekantsområdet er en klar fordel. Vi vurderer det som afgørende, at havnen sikres mere plads. Plads er det nye, nødvendige tilbud, havne skal have på hylderne i konkurrence med udenlandske, større havne i både Tyskland, Holland, Belgien, Storbritannien, Sverige og Polen.
Havne som Fredericia Havn er afgørende omdrejningspunkter for både grøn omstilling, import/eksport, jobskabelse og vækst.
Med havneudvidelsen etableres landstrømsanlæg, som vil give reduktioner i CO2 udledningen til stor gavn for nærmiljøet og reduktioner i støjpåvirkningen.
ADP A/S har med Fredericia Havn og Taulov Dry Port skabt Danmarks multimodale knudepunkt, som udvikles med grønne løsninger og infrastruktur til omstillingen af transportsektoren.
Infrastrukturen i området med Fredericia Havn, motorvejsnettet, jernbanenettet samt Billund Lufthavn i oplandet betyder, at transportknudepunktet Taulov Dry Port forventes at udvikle sig yderligere og tiltrække flere virksomheder og arbejdspladser.
Havneudvidelsen vil yderligere understøtte en bæredygtig udvikling af transportsektoren og skibsfarten og sikre udviklingen af den multimodale styrkeposition.
Søren Søndergaard, Danske Havne