Danske Havne
Medlemslogin

Hørringssvar

Høringssvar til forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, konkursskatteloven og ligningsloven (Ophævelse af skattefriheden for visse havne) – j.nr. 2023-7800

Skatteministeriet har den 21. november 2025 fremsendt ovennævnte udkast (i det følgende ”forslaget”) til Danske Havne med anmodning om bemærkninger.

Formålet med forslaget er at ophæve de gældende regler om skattefrihed for danske havne som følge af EU-Kommissionens statsstøtteundersøgelse vedrørende den skattemæssige behandling af havne, der i flere EU-lande – herunder Danmark, enten var skattefrie eller underlagt en lav beskatning.

Danske Havne har gennemgået forslaget og skal i det følgende fremkomme med Danske Havnes bemærkninger til forslaget.

1. Generelle bemærkninger

    Ikrafttræden af lovgivning
    Danske Havne bemærker, at lovforslaget efter § 4, stk. 1 og stk. 2 foreslås at træde i kraft den 1. juli 2026 med virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2026 eller senere.

    Det fremgår desuden af den foreslående bestemmelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 10, 7. punktum, at:

    ”Overskrides beløbsgrænsen i 1. pkt., overgår havnen til at være skattepligtig efter § 1 med virkning fra begyndelsen af det indkomstår, hvor beløbsgrænsen overskrides.”.

    Samtidig fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, side 31 at:

    Det bemærkes, at støtten vil skulle anses for at blive ydet på det tidspunkt, hvor havnen skulle have indgivet oplysningsskema efter skattekontrollovens almindelige bestemmelser, hvis havnen havde været skattepligtig i det indkomstår, som oplysningerne vedrører.

    Det vil for en havn, hvis skatteår følger kalenderåret, f.eks. betyde, at den støtte, der er forbundet med skattefrihed i indkomståret 2027, vil skulle anses for ydet den 30. juni 2028, som ville være oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 12, stk. 1, hvis havnen havde været skattepligtig. Ved vurderingen af, om der den 30. juni 2028 kan ydes støtte i form af skattefrihed i indkomståret 2027, uden at det indebærer, at de minimis-loftet overskrides, vil der i således skulle medregnes anden de minimis-støtte ydet i perioden fra og med den 1. juli 2025.

    Skatteministeriet bedes indledningsvist bekræfte vores forståelse af at havne, der overskrider de minimis-loftet den 30. juni 2028 og anvender kalenderåret som skatteår, overgår til skattepligt den 1. januar 2027.

    Såfremt ovenstående besvares bekræftende, vil vi samtidig foreslå Skatteministeriet at præcisere formuleringen i bemærkningerne til lovforslagets side 31, herunder indarbejde eventuelle konsekvenser af udsættelse af oplysningsfristen:

    ”(..) Det vil for en havn, hvis skatteår følger kalenderåret, f.eks. betyde, at den støtte, der er forbundet med skattefrihed i indkomståret 2027, vil skulle anses for ydet den 30. juni 2028, som ville være oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 12, stk. 1, hvis havnen havde været skattepligtig. Ved vurderingen af, om der den 30. juni 2028 kan ydes støtte i form af skattefrihed i indkomståret 2027, uden at det indebærer, at de minimis-loftet overskrides, vil der i således skulle medregnes anden de minimis-støtte ydet i perioden fra og med den 1. juli 2025.”

    Tidspunkt for vurdering af, om de minimis-støtte overskrides
    Danske Havne forstår, at der ved vurderingen af, om en havn, der har modtaget støtte, som overstiger de minimis-loftet, tages udgangspunkt i en rullende periode på 3 år. Jf. lovforslagets § 4, stk. 1 og 2 træder loven i kraft den 1. juli 2026 og har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2026 eller senere. Danske Havne er dog bekymret for, at lovgivningen reelt har tilbagevirkende kraft, da der fremgår bemærkninger til § 1, nr. 5 (lovforslagets side 31, 3. afsnit), at der ved vurderingen af støtten skal medregnes anden de minimis-støtte helt tilbage fra 1. juli 2025.

    Skatteministeriet bedes desuden forholde sig til følgende eksempler:

    Eksempel A
    Selskab A, anvender kalenderåret som skatteår. Selskab A modtager anden statsstøtte, der ikke er ydet i forhold til en gruppefritagelsesordning eller ellers støtteberettiget formål som følger:

    • 1. oktober 2025: EUR +100.000
    • 1. oktober 2026: EUR +100.000
    • 30. juni 2028: EUR +110.000 (baseret på resultat efter et årsregnskab udarbejdet efter årsregnskabslovens regler for kalenderåret 2027)

    Danske Havne beder for god ordens skyld Skatteministeriet oplyse i hvilket indkomstår, Selskab A overgår til skattepligt?

    Eksempel B
    Selskab B har modtaget samme støtte for kalenderårene 2025 og 2026, som Selskab A i Eksempel A ovenfor. For kalenderåret 2027 har Selskab B et resultat efter et årsregnskab udarbejdet efter årsregnskabslovens regler, hvor skatteværdien udgør EUR 50.000. Selskab B har tillige i kalenderåret 2027 modtaget anden statsstøtte, der ikke er ydet i forhold til en gruppefritagelsesordning eller ellers støtteberettiget formål og støtten er opgjort til EUR 60.000.

    Danske Havne beder for god ordens skyld Skatteministeriet oplyse i hvilket indkomstår, Selskab B overgår til skattepligt?

    Eksempel C
    Selskab C har modtaget samme støtte for kalenderårene 2025 og 2026, som Selskab A i Eksempel A ovenfor. For kalenderåret 2027 har Selskab C et resultat efter et årsregnskab udarbejdet efter årsregnskabslovens regler, hvor skatteværdien udgør EUR 50.000. Selskab C har i 1. april 2028 modtaget anden statsstøtte, der ikke er ydet i forhold til en gruppefritagelsesordning eller ellers støtteberettiget formål og støtten er opgjort til EUR 60.000.

    Danske Havne beder for god ordens skyld Skatteministeriet oplyse i hvilket indkomstår, Selskab C overgår til skattepligt?

    Eksempel D
    Selskab D har et resultat efter et årsregnskab udarbejdet efter årsregnskabslovens regler på EUR 0 for kalenderårene 2025 – 2027. Selskabet D har samtidig modtaget anden statsstøtte, der ikke er ydet i forhold til en gruppefritagelsesordning eller ellers støtteberettiget formål. Støtten overskrider de minimis-loftet for de pågældende år.

    Det er Danske Havnes forståelse, at selskabet ikke vil overgå til skattepligt, da selskabet ikke har nogen betalbar skat i de pågældende indkomstår. Vil Skatteministeriet bekræfte?

    Danske Havne finder det uhensigtsmæssigt, at havne, der overgår til skattepligt med virkning fra 1. januar 2027 pga. overskridelse af de minimus-støtten, ikke vil have mulighed for at indbetale acontoskat i indkomståret 2027 pga. skattepligten først kan konstateres efter der er aflagt årsrapport for indkomståret 2027. Dette vil uomtvisteligt medføre yderligere omkostninger for havnene i form af restskattetillæg. Danske Havne ønsker Skatteministeriets kommentarer hertil.

    Anlæg/aktiver, der efter deres karakter er særlige for havne
    Som Skatteministeriet er bekendt med, så ejer havnene infrastruktur i form af en række særlige aktiver, som er særlige i forhold til de aktiviteter, som havnene beskæftiger sig med. Danske Havne ser positivt på, at Skatteministeriet forsøger at tage hånd om fastsættelsen af de skattemæssige indgangsværdier for disse aktiver. Der findes en række af disse særlige aktiver – f.eks. sejlrender/sejlløb, som havnen har fået udgravet, udrettet og uddybet (ofte på arealer, som havnen ikke ejer), uddybning, mv. af havnen/bassiner, mv., men disse aktiver er helt centrale aktiver for havnene i forhold til, at havnene kan udøve sine aktiviteter, hvorfor Danske Havne foreslår, at disse aktiver medtages som en del af de infrastrukturaktiver, der oplistes i lovforslaget.

    Opgørelse af skattemæssige indgangsværdier
    Det er Danske Havnes ønske, at der sikres en så gnidningsfri overgang til skattepligt som muligt for havnene –herunder at det hensyn, som Skatteministeriet udviser, i forhold til fastsættelse af de skattemæssige indgangsværdier i videst muligt omfang giver havnene mulighed for at skulle anvende begrænsede ressourcer, anvende en forsimplet metode samt undgå efterfølgende diskussioner med skattemyndighederne. Danske Havne foreslår derfor, at der også gives havnene mulighed for at anvende bogførte værdier som skattemæssige indgangsværdier, jf. nedenfor.

    Samspillet med Havnelovens bestemmelser
    Danske Havne konstaterer, at der ikke med lovforslaget samtidig er tiltænkt en ændring af Havneloven. Havnenes skattefrihed har traditionelt været begrundet dels i havnenes rolle som forvaltere af (kritisk) havneinfrastruktur og dels at havnene med havnelovens § 5 er underlagt såkaldt modtagepligt for skibe. Havne er i dag samtidig underlagt en række indskrænkninger i deres kommercielle havneaktiviteter. Indskrænkningerne har navnlig skulle forhindre, at havnene kunne udnytte fordelen af deres selskabsskattefrihed i konkurrence med private aktører i og uden for havnen.

    Havneloven opregner således i § 6a, stk. 1, § 9, stk. 5 (selvstyrehavne) og § 10, stk. 3 (aktieselskabshavne) positivt de havneaktiviteter, som havnene kan beskæftige sig med. Det er altså ikke umiddelbart muligt for havnene at udøve andre aktiviteter end de anførte.

    Havnene har efter § 9, stk. 6 (selvstyrehavne) og § 10, stk. 4 (aktieselskabshavne) mulighed for at udføre en række yderligere havneaktiviteter. Disse muligheder er dog begrænset af, dels hvorvidt private aktører allerede udfører den pågældende aktivitet eller ønsker at gøre det fremadrettet og samtidig er muligheden undergivet krav om, at aktiviteten blandt andet skal udskilles i et selvstændigt, skattepligtigt selskab.

    De begrænsede muligheder for havneaktivitet og restriktionerne på at udføre yderligere kommercielle aktiviteter har som anført overvejende været begrundet i havnenes skattefrihed. Således fremgik det af lovforslaget i revisionen af havneloven i 2012, at

    Transportministeriet har lagt vægt på, at driften af de nye aktiviteter, som de kommunale selvstyrehavne og kommunale aktieselskabshavne kan drive, skal ske på en sådan måde, at det ikke fører til konkurrenceforvridning i forhold til private aktører.

    Med overgang til tvungen skattepligt vil havnene ikke længere have en konkurrencefordel, men vil fortsat være underlagt pligten til dels at forvalte havnearealerne og modtage skibe, men fortsat også være underlagt begrænsningerne i deres kommercielle havneaktiviteter. Samlet set stilles havnene således med lovforslaget ringere end tilfældet er i dag. Danske Havne finder dette beklageligt.

    Det var en af anbefalingerne (nr. 15) fra Transportministeriets Havnepartnerskab, at regelgrundlaget for de havnerelaterede aktiviteter evalueres og opdateres for at sikre, at havneloven er opdateret og fremtidsklar, så den understøtter udviklingen af både eksisterende og nye grønne teknologier. Danske Havne støtter anbefalingen og påpeger, at med overgang til tvungen skattepligt, så er det vigtigt at sikre, at havnene har tidssvarende rammer for deres aktiviteter.

    Danske Havne vil derfor opfordre til, at havneloven revideres hurtigst, så havnene som minimum får mulighed for at udføre de havneaktiviteter, som havneloven allerede i dag giver mulighed for, men uden de yderligere betingelser og vilkår, der gælder i dag, men som ikke længere er relevante at opretholde for at undgå konkurrenceforvridning, når havnene bliver skattepligtige. I modsat fald skal havnene fremadrettet operere i et konkurrenceudsat marked med fuld skattepligt og den ene hånd bundet på ryggen for kommercielle aktiviteter. Tilsvarende gælder det i dag, at eventuelle arealer, som havnen erhverver på afstand af havnens område (såkaldte tørhavne) ifølge havnelovens § 6a, stk. 2 skal placeres i et selvstændigt, skattepligtigt selskab. Også her ved det i lovforslaget transportministerens begrundelse at udskillelsen skulle sikre mod konkurrenceforvridning

    Af konkurrencemæssige hensyn skal erhvervelsen og driften af arealer, der ikke støder op til havnens eksisterende arealer, samt udøvelse af havnens aktiviteter på disse arealer, udskilles i et selvstændigt, skattepligtigt selskab med begrænset ansvar, så krydssubsidiering undgås, og der skabes gennemsigtighed for brugerne.

    Det vil være en betydelig administrativ byrde for havnene, at visse havneaktiviteter og havnearealer fortsat skal udskilles i selvstændige datterselskaber, når hensynet til at sikre beskatning af den pågældende havneaktivitet/-areal ikke længere er til stede, når beskatningen af havneaktiviteten/-arealet også vil ske i havnen selv.

    Lige konkurrence
    Skattebetaling øger omkostningerne for søtransporten og rykker konkurrenceforholdene. Danske Havne anmoder om en analyse af, hvordan de foreslåede skatteregler er sammenlignet med Norge, Sverige, Finland, Estland, Letland, Litauen, Polen og Tyskland som alle er alternativer for omladning af dansk im- og eksport.

    Fusionsskatteloven
    I forbindelse med overgang til skattepligt for tidligere sektorer (f.eks. vand- og spildevandsforsyningsselskaber), blev der indført en særbestemmelse i fusionsskatteloven (for vand- og spildevandsforsyningsselskaber fusionsskattelovens § 14 l)), som gav mulighed for, at vand- og spildevandsforsyningsselskaber, der omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h, skattefrit kunne omdannes til aktieselskaber, da disse forsyningsselskaber kunne være organiseret på forskellige vis.

    Danske Havne opfordrer til, at der bliver indføjet en lignende bestemmelse vedrørende havne, der som konsekvens af forslaget gøres skattepligtige, hvorved f.eks. skattepligtige havne, der drives i kommunalt regi og dermed forudsættes skattepligtig efter den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 j, skattefrit kan omdannes til aktieselskaber efter reglerne i fusionsskatteloven, således havnene fremadrettet har mulighed for at indrette sig efter, hvad udviklingen for den enkelte havn i fremtiden måtte kræve uden at dette medfører negative skattemæssige konsekvenser.

    2. Tekniske bemærkninger

    Bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 6 (ny bestemmelse i selskabsskatteloven § 5 D, stk. 8)
    Det fremgår af lovforslaget under punkt 2.1.3 Den foreslåede ordning (s. 17, 1. afsnit), at:

    “Den foreslåede ordning vil gælde, uanset om det enkelte infrastrukturaktiv afskrives efter afskrivningslovens regler om afskrivninger på driftsmidler eller efter reglerne om afskrivninger på bygninger og installationer”.

    Det er Danske Havnes forståelse, at definitionen af infrastrukturaktiver i lovforslaget i denne sammenhæng alene har betydning ved opgørelsen af indgangsværdier for de i bestemmelsen oplistede aktiver, der ved overgangen til skattepligt kan anvende nedskrevne genafskaffelsesværdier. Det er videre Danske Havnes opfattelse, at der fortsat skal foretages en særskilt vurdering efter afskrivningslovens regler for at fastlægge, hvilke satser de enkelte aktiver skal afskrives med – herunder, at der ikke med lovforslaget er tiltænkt en udvidelse af infrastrukturanlæg, der omfattes af afskrivningsloven § 5 C, stk. 2.

    Skatteministeriet bedes venligst bekræfte, at denne forståelse er korrekt.

    Definitionen af infrastrukturaktiver i den foreslåede bestemmelse i selskabsskatteloven § 5 D, stk. 8, 2. punktum
    Det foreslås, at:

    »Som infrastrukturaktiver anses moler, kajanlæg, bassiner, bolværk, veje og pladser, dokke, faste siloer, plansiloer, oplagspladser, jernbanedele (skærver, sveller, skinner, signalanlæg, fjernstyringsanlæg, master og luftledninger), tilkørselsramper, køreanlæg, større havnekraner, større tanke til olie, gas m.v., og lignende aktiver, der anvendes til havnedriften.  

    Det fremgår desuden af lovforslaget under punkt 2.1.3 Den forslåede ordning (s. 15, sidste afsnit og s. 16 øverste afsnit), at:

    (…) Disse aktiver er kendetegnet ved at være anlæg/aktiver, der efter deres karakter er særlige for havne og/eller ikke umiddelbart sammenlignelige med andre virksomheders anlæg/aktiver, således at en fastsættelse af en handelspris må anses for forbundet med en særligt høj grad af usikkerhed.

    og

    (…) For aktiver, der ikke er omfattet af opregningen af infrastrukturaktiver, vil havnene skulle anvende aktivernes handelsværdi som skattemæssig indgangsværdi. Det vil f.eks. gælde for lagerhaller, pakhuse, terminal-, kontor- og produktionsbygninger, mindre kraner og løfteudstyr, lastbiler, trucks, togsæt, hegn, inventar, mindre siloer m.v.

    Danske Havne noterer sig, at hensynet til den særlige klassificering af aktiver, skyldes aktivernes unikke karakter for havne, som ikke er sammenlignelige med andre virksomheders anlæg eller aktiver og hvor opgørelsen af handelsværdien for disse aktiver anses for forbundet med en særlig høj grad af usikkerhed.

    Danske Havne anerkender det hensyn, som Skatteministeriet har udvist, idet en værdiansættelse baseret på handelsværdi vil være særdeles byrdefuld for havnene.

    Det er dog efter Danske Havnes mening uhensigtsmæssigt, at den opregnede liste af aktiver er meget snæver, og endvidere giver anledning til uklarheder, hvorved der potentielt kan skabes unødige diskussioner med Skattestyrelsen om grundlaget for værdiansættelsen af det enkelte aktiv.

    I den forbindelse foreslår Danske Havne, at der som minimum også tilføjes stenkastninger, landstrømsanlæg, batterier til lagring af el, affaldsanlæg, højvandsværn, modtageanlæg for skibsaffald, el/-rørledninger, pakhuse og lagerhaller, skumslukningsanlæg samt udgravning, udretning og uddybning af sejlrender/sejlløb på listen eller i opregningen i bestemmelsen.

    Infrastruktur ændrer sig over tid, så det er væsentligt at finde en metode, så ændringer i infrastrukturen knyttet til almindelig havnedrift, ikke fører til lange forhandlinger med Skattestyrelsen om værdiansættelsen.

    Danske Havne er således bekymrede for, at den nuværende formulering vil skabe usikkerhed om, hvilke aktiver der er omfattet, og dermed også potentielt give anledning til uoverensstemmelser med Skattestyrelsen i fremtiden.

    Aktivernes nedskrevne genafskaffelsesværdier efter selskabsskatteloven § 5 D, stk. 8, 1. punktum
    Danske Havne ser det som positivt, at Skatteministeriet i lovforslaget har lagt op til at fastsætte handelsværdien for aktiver, der efter deres særlige karakter ikke kan værdiansættes på et frit marked, og der foreslås en alternativ opgørelsesmetode for disse ”infrastrukturaktiver”.

    Danske Havne er dog betænkelig ved den foreslåede model om opgørelse af nedskrevne genanskaffelsesværdier for ”infrastrukturaktiver”, da den model ligesom ved fastsættelse af markedsværdier kan lede til uhensigtsmæssige diskussioner om grundlaget for værdiansættelsen. Der vil desuden være tale om meget komplekse beregninger, der vil kunne medføre betydelige omkostninger og være ressourcekrævende for havnene at skulle gennemføre, da det i praksis vil betyde en genberegning af anskaffelsessummen af samtlige relevante anlæg på havnen. Dertil kommer, at en sådan opgørelse fortsat vil være undergivet Skattestyrelsens prøvelse. Danske Havne er desuden generelt usikre på, hvordan Skatteministeriet mener, at en nedskreven genanskaffelsesværdi bør opgøres.

    Danske Havne foreslår, at Skatteministeriet udarbejder regneeksempler, der viser, hvordan en nedskreven genanskaffelsesværdi for et infrastrukturaktiv, jf. den foreslåede bestemmelse i selskabsskatteloven § 5 D, stk. 8, 1. punktum, skal opgøres baseret på objektive kriterier, således uvedkommende parter vil opnå samme resultat.

    Skattemæssig indgangsværdi baseret på bogførte værdier
    Det bemærkes, at der fsva. definitionen af ”infrastrukturaktiver” tages udgangspunkt i, hvorvidt aktivet ikke umiddelbart er sammenligneligt med andre virksomheders anlæg/aktiver. Danske Havne bemærker, at en række aktiver som f.eks. maskiner og inventar, der også vil være havnerelateret udstyr, med udgangspunkt i den foreslåede ordlyd, ikke vil være omfattet af begrebet ”infrastrukturaktiver”, selvom der ikke eksisterer et særskilt marked, som kan danne grundlag for opgørelse af handelsværdien. Når et sådant aktiv ikke anses for et infrastrukturaktiv, så kan afskrivningsgrundlaget for et sådant aktiv ikke opgøres til nedskreven genanskaffelsesværdi i henhold til lovforslaget. Fastlæggelse af en handelspris for disse aktiver må derfor anses for forbundet med en særlig høj grad af usikkerhed – uanset om aktivet har karakter af infrastrukturanlæg i snæver forstand.

    Danske Havne stiller således spørgsmålstegn ved, hvorfor det alene vurderes, at ”infrastrukturaktiver” har egenskaber, der medfører usikkerhed om handelsprisen og opfordrer Skatteministeriet til at overveje, om der også skal indføres en særlig hjemmel, der giver havne mulighed for at vælge bogførte værdier, som skattemæssige indgangsværdier, for aktiver, der ikke er infrastrukturaktiver i henhold til selskabsskatteloven § 5 D, stk. 8, og at disse bogførte værdier baseres på havnens reviderede regnskab pr. 31. december 2026, jf. tillige princippet i SKM2021.585 SR, spørgsmål 3.

    Samspillet med afskrivningslovens bestemmelser
    Danske Havne bemærker, at den allerede vanskelige vurdering efter selskabsskattelovens § 5 D, stk. 8 kan blive yderligere kompliceret, når der efterfølgende skal foretages en ny vurdering efter afskrivningslovens regler for de aktiver, der er klassificeret som ”infrastrukturaktiver” efter selskabsskatteloven § 5 D, stk. 8, men baseret på andre kriterier. På den baggrund foreslås det, at Skatteministeriet udarbejder et skema over de mest typiske havnespecifikke aktiver med angivelse af, hvilken bestemmelse og afskrivningssats de pågældende aktiver skal afskrives med efter afskrivningslovens regler. Uden en sådan oversigt forudses betydelig usikkerhed om, hvilke aktiver der anses som infrastrukturanlæg, ejendomme, driftsmidler med lang levetid mv. efter afskrivningslovens regler, hvilket kan føre til utilsigtede tvister om afskrivningsgrundlag i fremtiden.

    Skatteministeriet opfordres som minimum til at udarbejde en oversigt over hvilke afskrivningssatser/-grupper som infrastrukturaktiver efter selskabsskattelovens § 5 D, stk. 8 afskrives efter, efter afskrivningslovens regler, herunder:

    • moler
    • kajanlæg
    • bassiner
    • bolværk
    • veje
    • pladser
    • dokke
    • siloer
    • plansiloer
    • oplagspladser
    • jernbanedele (skærver, sveller, skinner, signalanlæg, fjernstyringsanlæg, master og luftledninger)
    • tilkørselsramper
    • køreanlæg,
    • havnekraner,
    • tanke til olie og gas mv.

    Såfremt stenkastninger, mv., jf. Danske Havnes kommentar ovenfor i afsnittet Definitionen af infrastrukturaktiver i den foreslåede bestemmelse i selskabsskatteloven § 5 D, stk. 8, 2. punktum tilføjes til lovteksten, så beder Danske Havne tillige Skatteministeriet tilføje disse aktiver til oversigten.

    Skatteministeriet bør desuden forholde sig til, hvorvidt visse accessoriske aktiver særligt for havne vil være afskrivningsberettigede efter eksempelvis afskrivningslovens § 14, stk. 3.

    Som eksempel kan nævnes særlige udgravninger, der fysisk er placeret på havnen til formål for opbevaring af eksempelvis skibsaffald, et modtageanlæg for skibsaffald, som er beliggende i direkte tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede skibe eller visse havneløb/udgravninger mv., der udelukkende benyttes/udnyttes af erhvervsmæssigt af afskrivningsberettigede skibe.

    Danske Havne ønsker tillige Skatteministeriets bekræftelse på, at en havn, der overgår til skattepligt og anvender handelsværdier på samtlige af havnens aktiver, vil kunne allokere en skattemæssig indgangsværdi til havnens immaterielle aktiver/rettigheder (afskrivningsberettiget goodwill), såfremt værdiansættelsen viser, at havneaktiviteten vil kunne genere et væsentlig overskud i fremtiden.

    Fradrag for historiske tjenestemandsforpligtelser
    Efter Danske Havnes opfattelse bør der tages særligt hensyn til den skattemæssige behandling af historiske tjenestemandsforpligtelser, som er opstået inden havneselskaberne overgår til skattepligt. Som reference kan henvises SKM2021.232.SR, hvor et varmeselskab ved overgang til skattepligt havde overtaget uafdækkede tjenestemandspensionsforpligtelser. Sagen refererer også den særlige hjemmel i ligningslovens § 7 Z, som medfører, at vand- og spildevandsforsyningsselskaber ikke skal medregne indtægter til dækning af tjenestemandspensionsforpligtelser ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. I sagen afgjorde Skatterådet, at varmeselskabet skulle medregne de beløb, som blev opkrævet på vegne af kommunen, i den skattepligtige indkomst, uden samtidig at opnå fradrag for udgifterne. Dette medførte en asymmetrisk beskatning til ugunst for selskabet, der overgår til skattepligt. Problemstilling er ligeledes relevant, for havneselskaber som indgår i disse typer af/er underlagt sådanne samarbejder med kommuner efter fast praksis.

    Ejendomme
    Efter gældende lovgivning skal bygninger og installationer efter hhv. selskabsskatteloven § 5 D, stk. 3 og stk. 4 opgøres til handelsværdien på tidspunktet for overgangen til skattepligt.

    Danske Havne ser ligesom for aktiverne behandlet ovenfor betydelig usikkerhed om opgørelsen af ejendomsværdierne på havnene, herunder særligt bygningerne, grundet de særlige begrænsninger havnene er underlagt efter havnelovens §§ 6 og 6 a, hvilket vil have væsentlig indflydelse på handelsværdien.

    Erfaringerne med værdiansættelse i det nye ejendomsskattesystem har vist, at værdiansættelse af logistikejendomme på havnearealer er særdeles kompleks. Danske Havne frygter at det fremlagte forslag indeholder samme kompleksitet, men her pålægges havnene at foretage denne omkostningstunge opgave.