Hørringssvar
Høringssvar til bekendtgørelser om sikring af havnefaciliteter og havne
Danske Havne takker for muligheden for at kommentere på bekendtgørelse om sikring af havnefaciliteter og bekendtgørelse om sikring af havne
Danske Havne har for at kvalificere høringssvaret sendt det til kommentering hos vores medlemmer i Danske Havne.
Generelt Danske Havne anerkender at reglerne for godkendelse af sårbarhedsvurdering og sikringsplaner skal revideres på baggrund af EU – Kommissionens inspektion i december 2018, hvoraf det fremgår at Konsulenter eller havne, der udarbejder sårbarhedsvurderinger, skal være anerkendte sikringsorganisationer (recognised security organisations, RSO), der har fået delegeret kompetence fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (TBST).
Danske Havne vurderer, at bekendtgørelserne kun sætter overordnede rammer for sikring af havne- og havnefaciliteter. Den største bekymring for de danske havne ligger derfor i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens tolkninger af kravene til godkendelse RSO, der foreligger i et vejledningsudkast – ”Godkendelse af anerkendte sikringsorganisationer”.
Danske Havne ser frem til at der udarbejdes skabeloner for sårbarhedsvurderinger og sikringsplaner, det vil lette arbejdet for både Havne (evt. sikringskonsulenter) og TBST
Regelforenkling:
• Danske Havne mener, at havne skal kunne blive godkendt som RSO, da havnene kender skibe, virksomheder- og arealerne på
havnen bedst, hvilket også medvirker til bedre sårbarhedsvurderinger og sikringsplaner.
Det betyder, at TBST ikke bør overfortolke reglerne, så der stilles strenge unødvendige krav til for at blive godkendt som SRO. Det gælder fx i forhold til: Uafhængighed af havnens økonomi Uafhængighed til havnens drift Selvstændig CVR nr. til RSO organisation.
• Danske Havne frygter, at en overfortolkning af reglerne i EU forordningen kan medvirker til meget store udgifter for de danske havne både i forhold til uddannelse, kurser og konsulenttid . Vi ønsker på den baggrund, at der er regler i forhold til RSO godkendelse, så havnene kan blive RSO uden meget store ekstra omkostninger til uddannelse/personale. Samt at omkostningerne til eventuelle RSO- konsulenter ikke stiger voldsomt, som følge af et lille udbud af RSO’er i Danmark og deraf høje priser.
• Danske Havne mener, at TBST med fordel kan slå bekendtgørelserne sammen til 1 bekendtgørelse. Således at det er nemmere for havne med flere havnefaciliteter at administrere efter.
• Danske Havne vurderer, EU forordning Nr. 725/2004 af 31. marts 2004 om bedre sikring af skibe og havnefaciliteter kunne trænge til revision. I den virkelige verden giver det ikke mening, at samme RSO ikke kan både udarbejde sårbarhedsvurderinger og godkende sikringsplaner.
• Danske Havne mener, at sårbarhedsvurderinger/sikringsplaner bør revurderes og ikke udløbe, som det også fremgår af artikel 10 i EU Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/65/EF af 26. oktober 2005 om bedre havnesikring. Af direktivet fremgår blot at sårbarhedsvurderinger/sikringsplaner skal revurderes efter behov og mindst hvert 5 år. Det vil således lette arbejdet for alle partner hvis udløber ændres til revurderes.
Konkrete bemærkninger til ændringsforslagene Bekendtgørelse om sikring af havnefaciliteter:
§4 Det er hensigtsmæssigt overfor havnefaciliteternes og havnenes planlægning, at der i denne paragraf er et punkt, der præciserer indenfor hvilket tidsrum Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal have behandlet en fremsendt sårbarhedsvurdering. Forslag se også §7 stk.
3: Havnen sender sårbarhedsvurderingen for en havnefacilitet til godkendelse i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som træffer afgørelse om godkendelse senest 3 måneder efter modtagelsen af en ansøgning om godkendelse af en sårbarhedsvurdering, hvis denne opfylder kravene i denne bekendtgørelse.”
stk. 8 – En sårbarhedsvurdering udløber efter 5 år. Er der baggrund for 5 år og skal den udløbe? Sårbarhedsvurderingen skal løbende revideres, hvis der sker ændringer, jf. bekendtgørelsen. Danske Havne foreslå at teksten ændres, sårbarhedsvurderinger skal revurderes efter behov og mindst hvert 5 år, jf. EU forordningen. §5 Det bør præciseres i hvilke tilfælde TBST kan beslutte at udarbejde sårbarhedsvurderinger.
§8 Danske Havne foreslå at teksten ændres til: Havnesikringsplanen revurderes efter 8 år, jf. bemærkninger til §4.
§ 9 Stk. 3. En havn er et dynamisk sted, hvor der løbende sker udvidelser og ændringer for at tilpasse havnen til transportbehovet. Når havnen starter en udbygning, er det ikke altid, at havnen kender slutdetaljerne før langt henne i arbejdet. Det er derfor både svært og dyrt for havnene at skulle have en forhåndsgodkendelse af sårbarhedsvurderingen før ændringer i en havn iværksættes.
§10 stk. 4. Se bemærkning §9 stk 3.
§15 stk. 5 hvor længe skal denne log opbevare? Er det 3 år som ser ud til at være standard for andre dokumenter?
§21. stk. 3. Se de generelle bemærkninger om RSO ikke må godkende sikringsplaner
§22. Sikringsorganisationen bør revurderes hvert 8. år, jf. bemærkninger til §4.
§33. Danske Havne mener, at der bør være en klageadgang for afgørelser truffet af TBST efter denne bekendtgørelse, tilsvarende afgørelser efter Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø. Altså et uafhængigt klagenævn.
Bekendtgørelse om sikring af havne
4
§5 Det er hensigtsmæssigt overfor havnefaciliteternes og havnenes planlægning, at der i denne paragraf er et punkt, der præciserer indenfor hvilket tidsrum Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal have behandlet en fremsendt sårbarhedsvurdering. Forslag se også §7 stk. 3: Havnen sender sårbarhedsvurderingen for en havnefacilitet til godkendelse i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som træffer afgørelse om godkendelse senest 3 måneder efter modtagelsen af en ansøgning om godkendelse af en sårbarhedsvurdering, hvis denne opfylder kravene i denne bekendtgørelse.”
stk.6. En sårbarhedsvurdering udløber efter 5 år. Er der baggrund for 5 år og skal den udløbe? Sårbarhedsvurderingen skal løbende revideres, hvis der sker ændringer, jf. bekendtgørelsen. Danske Havne foreslå at teksten ændres, sårbarhedsvurderinger skal revurderes efter behov og mindst hvert 5 år, jf. EU forordningen.
§6. Det bør præciseres i hvilke tilfælde TBST kan beslutte at udarbejde sårbarhedsvurderinger.
§8. – Muligheden for ”Ækvivalente sikringsarrangementer” Det bør præciseres nærmere hvornår der kan gøres brug af dette.
§16 stk. 4 – er det muligt at lave for flere anløb med det samme fartøj, men inden for et given tidsrum §16 stk. 7 – er det muligt at lave en tiltrædelseserklæring som er gældende for det samme fartøj i en given periode. (eks. Et hjemmehørende fiskefartøj skal lande fisk inden for en ISPS facilitet i en periode. Kan man så lave EN tiltrædelseserklæring for dette fartøj gældende for denne periode eller skal man lave en for HVERT anløb)
§17 stk. 8 – hvor længe skal denne log opbevares? Er det 3 år som ser ud til at være standard for andre dokumenter?
§27 stk. 3 – Kan den mailadresse der oprettes laves til en sikker mail, så det vil være muligt at fremsende fortrolige oplysninger, herunder PSA/PFSA-PSP/PFSP, til denne mail i stedet for via E-boks?
§37. Danske Havne mener, at der bør være en klageadgang for afgørelser truffet af TBST efter denne bekendtgørelse, tilsvarende afgørelser efter Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø. Altså et uafhængigt klagenævn.
5
Betingelser som anerkendt sikringsorganisation, henholdsvis bilag 3 og bilag 1 i bekendtgørelserne om sikring af havne- og havnefaciliteter. Danske Havne ser frem til vejledningen for godkendelse af sikringsorganisationer. Danske Havne mener, at vejledningen skal bidrage til at vejlede havne- og sikringskonsulenter sikkert gennem processen til godkendt RSO. Det indebærer, at der kan være dialog undervejs opstarten, samt at der ikke er en række skjulte usikkerheder som uafhængighed af havnens økonomi, uafhængighed til havnens drift og selvstændig CVR nr. til RSO organisation, som bidrager til en lang og besværlig ansøgningsproces..
Danske Havne står til rådighed, hvis der er behov for yderligere dialog eller uddybende svar i fremtiden.
