Danske Havne
Medlemslogin

Om Danske Havne

Det mener vi

Havne i tal

Fakta, statistikker og tal om godsomsætning og anløb i danske erhvervshavne.

Nyheder

Medlem af Danske Havne

Havnekonference 2026

Kontakt

Vores team af dedikerede medarbejdere, brænder for den netværk, service og udvikling.

Om Danske Havne

Vores medlemmer

Vedtægter

Bestyrelse

Fora og netværk

Nyheder fra Danske Havne

Danske Havne i medierne

Nyheder fra branchen

Arrangementer

Høringssvar

Publikationer

Pressekontakt

Medlemsfordele

Bliv medlem

Program

Stadeholdere

Praktisk information

Bus/Parkering

Fotokonkurrence

Bæredygtighedskonkurrence 2026

Tilmelding

Om Danske Havne

Vores medlemmer

Vedtægter

Bestyrelse

Fora og netværk

Det mener vi Havne i tal

Nyheder fra Danske Havne

Danske Havne i medierne

Nyheder fra branchen

Arrangementer

Høringssvar

Publikationer

Pressekontakt

Medlemsfordele

Bliv medlem

Program

Stadeholdere

Praktisk information

Bus/Parkering

Fotokonkurrence

Bæredygtighedskonkurrence 2026

Tilmelding

Kontakt

Hørringssvar

Høring af Kommissionens forslag til CEF III

9. september 2025

Tak for muligheden for at afgive høringssvar.

Danske Havne finder det afgørende, at der i CEF afsættes betydelige midler til den europæiske havnesektor. En ESPO-undersøgelse fra 2024 viser, at investeringsbehovene hos Europas havneforvaltningsorganer beløber sig til 80 mia. EUR i perioden 2024-2034. Havnesektoren er meget kapitalintensiv og har et stort investeringsbehov. Derfor hilser vi det velkommen, at Kommissionen i forslaget til CEF III både forhøjer rammen og prioriterer transportsektoren.

Havnenes investeringsbehov afspejler deres mange roller, hvor traditionelle opgaver kombineres med nye funktioner. Den grundlæggende havneinfrastruktur er fortsat afgørende for havnenes udvikling, men derudover kommer store investeringer i bæredygtighed og energiomstilling. Grøn omstilling i havne kræver ofte omfattende tilpasninger i infrastrukturen – fx klargøring af kajanlæg til offshore vind eller transport af CO2 samt etablering af rørledningsinfrastruktur. Hertil kommer investeringer med dobbelt anvendelse, som er nødvendige for at styrke Europas militære beredskab.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at mange af disse investeringer – særligt inden for grøn omstilling og modstandsdygtighed – har en høj samfundsmæssig værdi, men ofte kun et lavt, langsomt eller usikkert afkast. Derfor kan de sjældent gennemføres på et rent forretningsmæssigt grundlag af havnemyndighederne. Robust og tilstrækkelig finansiering, herunder via CEF, er derfor en forudsætning.

Samtidig er det væsentligt, at ansøgningsprocessen til CEF gøres mere enkel og mindre administrativt tung. I dag opleves processen som kompleks og ressourcekrævende, hvilket kan være en barriere. En mere strømlinet og brugervenlig proces vil sikre, at flere havne kan søge og gennemføre projekter, hvilket vil understøtte de overordnede mål om grøn og sikker transport i Europa.

På denne baggrund støtter Danske Havne Kommissionens forslag til CEF III og ser positivt på den styrkede ramme for investeringer i havne og transportinfrastruktur. Vi opfordrer samtidig til, at havnesektorens centrale rolle i Europas grønne og sikkerhedsmæssige udvikling fortsat prioriteres højt i den endelige udmøntning af CEF III.

Footer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.

Tjek din indbakke eller spam mappe for at bekræfte din tilmelding.

LinkedIn Twitter

© 2022 Danske Havne.
CVR: 14582428

  • English