Hørringssvar

Danske Havnes høringssvar vedr. ”Tilgængelighed af elektricitet og grønne brændstoffer i havne”. Bilag til Trafikstyrelsens havneatlas

Danske Havne kvitterer for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til Havneatlassets energibilag.

Generelle bemærkninger

Energibilaget bærer præg af at være et grundigt og systematisk arbejde. Det er godt, at der med bilaget sættes fokus på dette vigtige område, som afsæt for yderligere elektrificering og grøn omstilling af erhvervshavnene og de skibe, som lægger til.

Det ses som en styrke, at der både er brugt tilgængelige faktuelle oplysninger, statistik, optællinger af fx skibe og interviews med havnene. Det er samlet set et brugbart bilag, i forhold til den fremtidige dialog om opførsel af landstrømsanlæg i de danske erhvervshavne. Bilaget viser et øjebliksbillede.

• Flere medlemmer har til Danske Havne anført, at de konkrete tilbud, som de har fået fra virksomheder vedr. mulig etablering af et landstrømsanlæg på havnen, ligger en del over de priser, der er angivet i bilaget.
• Det kan bl.a. skyldes, at nettilslutningsafgiften ikke er medtaget i priserne. Afgiften fastsættes konkret af netselskabet, men kan udgøre en meget betydelig del af den samlede udgift til anlægget. Det bør fremgå tydeligere, at nettilslutningsafgiften skal lægges ovenpå, og der bør gives eksempler på størrelser af denne. Ved det landstrømsanlæg, der ligger i Skagen Havn og forsyner de store fiskefartøjer, var nettilslutningsbidragets størrelse en forhindring. Her ændrede man projekt-designet, da omkostningen til nettilslutning ellers ville ødelægge mulighederne for opførsel af anlægget.
• Staten går på andre udvalgte områder ind og aktivt tager stilling til nettilslutningens størrelse. Det kan man også overveje at gøre på dette vigtige område, for at sikre en hurtigere implementering.
• Det er godt, at der i bilaget gives et overslag på behovet for landstrøm både ift. AFIR-krav og øvrig elektrificering af skibssektoren, ved havnekajen.
• Der sker samtidig en elektrificering af havnens øvrige drift, og de øvrige virksomheder på havnen. Det skal den samlede el-forsyning på havnen tage højde for. Det er ikke eksplicit medtaget i energikapitlet nu. Indsætningen af nogle konkrete tænkte eksempler i bilaget, kan vise betydningen af dette parallelle behov. Flere erhvervshavne oplever allerede denne problemstilling nu, og det er vigtigt, at Energinet og eldistributionsselskaberne får så godt et udgangspunkt for proaktiv planlægning og udbygning som muligt.

• Det vil være interessant, hvis energibilaget i et afsnit ser mere analytisk og tværgående på behov og muligheder for brug af batterier og anden alternativ lagring, som del af havnens levering af landstrøm og andre el-services til virksomheder, aktivitet på havnene, og evt. aflastning af strøm-peaks i byområder. I bilaget nævnes det kun kort.
• Lokal produceret VE på og ved havneområdet kan gå ind og supplere forsyningen direkte, og vil særlig have værdi i de ”røde områder”, hvor energiforsyningen i forvejen er anstrengt. Det vil være interessant, hvis energibilaget giver nogle scenarier/eksempler på dette.
• Det er defineret som udenfor den i bilaget afgrænsede opgave, men hvad sker der, når skibene ønsker mere el, men hvad der blot dækker behovet, mens de ligger i havn? Det vil være yderst relevant med en perspektivering ift. dette, da det er Danske Havnes og andre eksperters vurdering, at dette kommer til at ske parallelt med udbygningen af landstrømsanlæg over de næste 10 år. Landstrøm er på flere måder et attraktivt og konkurrencedygtigt alternativ til øvrige grønne e-fuels. Skibsejere med skibe i det europæiske område vil skulle optimere både overfor EU ETS, krav om rene brændstoffer, mindre støj, kunders ønsker om grønne logistikkæder mv. Det hele trækker i retning af en øget efterspørgsel efter landstrøm, også fra ikke-elektriske skibe.
• AFIR forordningens del om landstrøm og EU FuelMaritime skal allerede i 2026 tages op i EU igen ift. en mulig opstramning af reglerne. Det vil være relevant, hvis der i havneatlasset indskrives, at energibilaget opdateres om fx tre år, da udviklingen på området går relativt hurtigt.

Konkrete bemærkninger

Skemaer over krav og efterspørgsel efter el i de enkelte havne:

I forhold til indholdet i de enkelte havneskemaer, så henvises til de enkelte havnes høringssvar. De enkelte havne kvalitetskontrollerer deres ”eget” skema.

Priserne i skemaerne er en teoretisk mindstepris, da tilslutningsbidragene ikke er medtaget.

Selvom der er strøm tilgængelig på havneområdet, kan det godt være over en kilometer fra der, hvor landstrømsanlægget skal opføres. Det vil give en betydelig ekstraomkostning. Derfor er det relevant, at afstanden til nettilslutningspunktet er angivet i skemaerne.

Der bemærkes en inkonsistens i teksterne under ”aktivitet, fx mht. CO₂ og offshore fartøjer:

CO_2: Alle havne skal omstille til CO2-neutral drift med tiden, og i Danske Havne har vi et fælles mål om dette, og en forventning om, at dette understøttes fra statslig side.

For nogle havne nævnes dette som et strategisk mål, Fx Odense Havn, og for andre ikke. Skal målet have en vis forpligtende karakter for at nævnes, og hvordan defineres dette så i givet fald?

Landstrøm og offshore. For fx Køge Havn nævnes i teksten et muligt ønske om landstrøm til offshore fartøjer, men det nævnes ikke for fx Grenå og Hvide Sande.

E-fuels. Det er relevant, at der i skemaet angives, om der på havnen er plads til e-fuels opbevaring. Det vil dog sjældent være et ja/nej svar. Det vil både komme an på mængder, typer og evt. udbygning af en pier osv. Jo mindre afstand jo større mængde sikkerhedselementer, så opbevaringen til alle tider er fuldt sikkerhedsmæssig forsvarlig. Det vil komme an på en konkret vurdering og mulig tilpasning.

Side 4 nederste afsnit:  Her står, at bunker-infrastrukturen ikke forventes at ændre sig ift. placering af de nye e-fuels. Er det ikke sandsynligt, at der kan komme nye havne til? Fx Aabenraa Havn pga. Kassø. Så er afsnittet lidt for “stramt” i formuleringen.

Med venlig hilsen,

Camilla Rosenhagen