Hørringssvar

Danske Havnes høringssvar vedr. høring om genbesøg af vandområdeplanerne

7. juli 2025

Danske Havne kvitterer for muligheden for at afgive bemærkninger til høringen om genbesøg af vandområdeplanerne. Erhvervshavnenes hav-infrastruktur er beliggende i kystvandene, og derfor har denne høring potentielt stor betydning for erhvervshavnenes økonomi og for de samfundskritiske opgaver, som erhvervshavnene udfører.

Danske Havne fandt ved gennemlæsningen af det meget omfattende materiale, at havenes driftspraksis med at genplacere opgravet sediment fra sejlrenderne andre steder på havet, kun nævnes et enkelt sted. I baggrundsmaterialet til genbesøget af vandområdeplanere nævnes i ét tilfælde klapning som” andre presfaktorer”, der kan have lokal betydning for tilstanden for den centrale del af Limfjorden. Der er ingen ændringer i, hvordan vandområdeplanerne ser på påvirkninger fra genplacering af havbundsmaterialer, der således stadig anses som en helt underordnet aktivitet ift. kystvandenes samlede kvalitet.

Der lægges fornuftigt nok i stedet vægt på de store forureningskilder i kystvandene, som er udledning af gift-og næringsstoffer fra landbruget og utilstrækkelig rensning fra spildevandsanlæggene.
Erhvervshavne i hele landet har samfundskritisk karakter, og de skal også fremadrettet kunne driftes og udvikles effektivt og give størst mulig samfundsværdi i de kystområder og kystvande, hvor de ligger. Samtidig med, at der finder en naturgenopretning sted.

Miljøministeriet har til Danske Havne oplyst, at udkast til kvalitetskriterier for vand og sediment i høringen ikke har nogen umiddelbar sammenhæng med de aktionsniveauer (vejledende grænseværdier), der har betydning for, om en erhvervshavn kan genplacere oprenset materiale på havet, som er en integreret del af driften i de fleste havne.

Danske Havnes ekspertrådgiver har dog den vurdering, at de nye forslag til kriterier og stoffer i bilagene til denne høring ikke kan undgå få negativ indflydelse på mulighederne for genplacering af sediment i havet fremadrettet. Derfor er der i høringssvaret lagt vægt på en miljøfaglig analyse og konklusion vedr. dette element.

Væsentligste bemærkninger

Det er meget vigtigt for erhvervshavnene, at høringens forslag til nye stoffer og værdier i vand og sediment tilrettes og implementeres i det endelige materiale på en måde, så negativ indflydelse på havnedriften undgås.
Som forslaget ser ud nu, kan det ikke undgås, at stramning af miljøkvalitetskrav og indførsel af nye krav og flere stoffer vil få økonomiske, praktiske og tidsmæssige konsekvenser i forbindelse med ansøgning om genplacering af havbundsmaterialer, da der sandsynligvis vil være tale om ekstra analyser af miljøfarlige forurenede stoffer samt endnu flere dyre vurderinger af flere parametre og stoffer. Erhvervshavnene i Danmark er meget forskellige, og har meget forskellige muligheder for at imødekomme øget økonomisk belastning ifm. godkendelser til oprensninger.
For en række stoffer nævnt i høringen gælder, at miljøkvalitetskravene i vand eller sediment er så lavt sat, at de er lavere end baggrundskoncentrationen i stort set hele Danmark. Det må betyde, at der aldrig kan opnås god økologisk eller god kemisk tilstand for vandområderne i Danmark. Danske Havne går ud fra, at de særlig lave værdier må være en fejl. At de koncentrations-værdier, der nævnes, skal lægges til den naturlige baggrundskoncentration i kystvandeområdet. Danske Havne vil gerne have en skriftlig bekræftelse af, at det er sådan, det skal forstås.
I høringsmaterialet tilføjes 37 nye nationale miljøkvalitetskrav for vand og 45 for sediment og/eller biota og der justeres ift. en række eksisterende miljøkvalitetskrav. Det er væsentlige skærpelser, og bilagene med kvalitetskriterier bør komme i selvstændig høring med forklaringer og konsekvensberegninger. Det materiale er ikke med i høringen. Her bør der især være fokus på de nationalt fastsatte stoffer og kriterier, der altså ikke skyldes udefra kommende krav fra fx EU, og begrundelserne for dem. De nationale krav kan ændres politisk, og skal vel vedtages politisk – inkl. kompenserende foranstaltninger for de ramte erhverv.
Af hensyn til den fortsatte sikring af proportionalitet i miljøreguleringen af danske kystvande, bør der fremadrettet være muligheder for dispensationer og fleksibilitet i forhold til kravene for genplacering af havbundssediment på havet, når konkrete hensyn tilsiger det, og hvor en sådan tilladelse ikke er til hinder for den langsigtede genopretning.

Uddybende miljøfaglige bemærkninger

De ændringer i høringsudkastet, der kan få størst betydning for genplacering af havbundsmaterialer, opsummeres nedenfor. Vedrørende forslaget om ændringer i materialet om nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav for vand og sediment, særligt høringens tabel 3 og 4.

I Tabel 3 tilføjes nationale miljøkvalitetskrav for vand for 37 stoffer, og 13 eksisterende miljøkvalitetskrav opdateres på grundlag af ny viden. I Tabel 4 tilføjer nationale miljøkvalitetskrav for sediment og/eller biota for 45 nye stoffer eller stofgrupper, og for 7 stoffer justeres eksisterende krav i overensstemmelse med ny viden.

Der vurderes på en lang række stoffer under metaller og PAH’er, hvor miljøkvalitetskravet for sediment er afhængig af TOC (total andel organisk materiale). Mange havne- og sejlrendesedimenter har et meget lavt indhold af TOC. Det medfører meget lave miljøkvalitetskrav – i visse tilfælde under detektionsgrænsen. Danske Havne opfordrer til, at kriterierne fastsættes på en anden måde her.
For en række metaller herunder arsen, bor og vanadium ligger baggrundskoncentrationerne over miljøkvalitetskravet i det meste af Danmark. Det betyder, at det vil være svært at overholde miljøkvalitetskravet for disse stoffer. Desuden vil det betyde, at vurderingen af vandområdets tilstand vil forblive i økologisk ikke god tilstand for de national specifikke stoffer og ikke god kemisk tilstand for EU-prioriterede stoffer.
Samlet set må det forventes, at vedtagelsen af udkast til genbesøget af vandområdeplanerne for tredje planperiode med tilhørende bekendtgørelser, vejledning og miljørapport og data, kan medføre markante ændringer i omfanget af analyser og vurderinger, der skal foretages i forbindelse med ansøgning om genplacering af havbundssediment.

Gennemgang af høringens dokumenter med miljøfagligt fokus på deres betydning for erhvervshavnenes drift fremadrettet

Det vil få betydning, at der er sket ændringer i/ evt. sker ændringer i, hvilke EU-prioriterede stoffer, der skal/vil indgå ved vurdering af kemisk tilstand i kystvande og territorialfarvande, samt tilføjelsen af en lang række nationalt specifikke stoffer, som er medtaget på listerne i Miljøstyrelsens vurdering af økologisk tilstand i kystvandene.
Det er ikke klart om tilføjelsen af Nissum Fjord, ydre, Nissum Fjord, Mellem, Nissum Fjord, Felsted Kog og Ringkøbing Fjord i tabel 5.14 får betydning for vurderingen af, om der kan meddeles tilladelse til genplacering i disse vandområder. Der er dog ikke sket ændringer i udkast til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder. Derfor vurderes det, at dette ikke få betydning for fremtidige ansøgninger i disse områder.
Det bemærkes, at Danske Havne ikke nævnes som medlem af følgegrupperne.
Der ses ikke ændringer i bilagene til vandområdeplanerne undtagen i bilag 4 om Analysemetoder og miljøkvalitetskrav. Ændringerne i bilag 4 er en gengivelse af Analysebekendtgørelsen i en ikke gældende udgave og så opdatering af, hvilke miljøkvalitetskrav, der findes for vand og biota, som ikke er EU-prioriterede stoffer. Ændringerne i miljøkvalitetskravene kan få indflydelse på fremtidige ansøgning om genplacering af havbundsmateriale, og bør derfor begrundes og konsekvensvurderes.

Udkast til Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand

I selve bekendtgørelsesteksten er der ingen ændringer, der har betydning for genplacering af marint sediment.

Nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav for vand

I Tabel 3 i bekendtgørelsens bilag 2, del B, afsnit 1 tilføjes der nationale miljøkvalitetskrav for vand for 37 stoffer, og 13 eksisterende miljøkvalitetskrav opdateres på grundlag af ny viden. Umiddelbart er der ikke nogen af de tilføjede stoffer, som kommer fra traditionelle havneaktiviteter. De 37 tilføjede stoffer tilhører stofgrupper, der kommer fra medicin og landbrug, samt industrier. Det kan dog ikke udelukkes at havne beliggende i nærheden af kilder eller, hvor spildevand udledes gennem havnen, kan blive bedt om at analysere for nogle af de nævnte af stofferne i fremtiden. For de tilføjede stoffer gælder, at der for 4 stoffer er fastsat en grænseværdi, der svarer til den, der foreslås i EU-Kommissionens forslag til ændringsdirektiv til vandrammedirektivet, grundvandsdirektivet og direktiv om miljøkvalitetskrav. For 2 stoffer er der foreslået en lavere værdi, end den der foreslås af EU-Kommissionen.
I forhold til de 13 stoffer med opdaterede miljøkvalitetskrav: Når miljøkvalitetskravet er faldet med en faktor 10 for Lineære alkylbenzensulfonater (LAS), er der en sandsynlighed for, at stoffet får større fokus i fremtiden. Havne, der modtager udledning af vand fra spildevand. der er renset eller urenset, kan muligvis blive afkrævet at foretage analyser for LAS i fremtiden.
Det kan være meget dyrt at opnå en detektionsgrænse på 0,0005 μg/l for benz(a)anthracen, og det bør undersøges, om de gængse laboratorier i Danmark kan analysere så nøjagtigt.
Bor måles traditionelt ikke i havbundssediment, og dermed beregnes frigivelsen til vand heller ikke. Det kan få betydning for fremtidige ansøgninger, at der i den nye bekendtgørelse ikke bestemmes et kvalitetskrav, hvor det generelle kvalitetskrav af stoffet er tilføjet den naturlige baggrundskoncentration, især når kun 4% af analyserne overholder det generelle kvalitetskrav og 6% af maksimumskoncentrationen.
En stramning på 10 gange for stoffet vanadium samtidig med, at der ikke medtages baggrundskoncentrationen vil medføre, at det ikke kan udelukkes at den reviderede generelle kvalitetskrav for vanadium, får indflydelse på ansøgning om tilladelse til genplacering af havbundsmateriale.
Det kan være vanskeligt at vurdere om indholdet af tin i sediment eller vand kan være årsag til manglende målopfyldelse – det meget lave generelle kvalitetskrav kan ikke udelukkes at få indflydelse i forbindelse med ansøgning om tilladelse til genplacering af havbundsmateriale.
Det kan på sigt få betydning for ansøgninger om genplacering af havbundssediment, at det generelle kvalitetskrav for chrom IV ikke er tilføjet baggrundskoncentrationen.
Det foreslås, at sumtegnet ved xylener bibeholdes i bekendtgørelsen, så der ikke er tvivl om, at det er summen og ikke enkeltstofferne, der har det anførte miljøkvalitetskriterie.
Der ses ikke ændringer i bilagene til vandområdeplanerne undtagen i bilag 4 om Analysemetoder og miljøkvalitetskrav. Ændringerne i bilag 4 er en gengivelse af Analysebekendtgørelsen i en ikke gældende udgave og så opdatering af, hvilke miljøkvalitetskrav, der findes for vand og biota, som ikke er EU-prioriterede stoffer. Ændringerne i miljøkvalitetskravene kan få indflydelse på fremtidige ansøgning om genplacering af havbundsmateriale.

Udkast til Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand:

I selve bekendtgørelsesteksten er der ingen ændringer, der har betydning for genplacering af marint sediment.

EU-fastsatte miljøkvalitetskrav (EU-prioriterede stoffer)

Der er ingen ændringer i listen over EU-prioriterede stoffer. De nugældende miljø-kvalitetskrav i bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand følger lovgivningen som vedtaget af EU den 13.09.2013.
Hvis Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, direktiv 2006/118/EF om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse og direktiv 2008/105/EF om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken (EU-kommissionen, 2022) vedtages vil det få indflydelse på ansøgning om genplacering da stoflisten bliver længere. EU-fastsatte miljøkvalitetskrav (EU-prioriterede stoffer)

Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

Det vurderes, at ingen af ændringerne til vejledningen vil have betydning for ansøgning om genplacering af havbundssedimenter.

Bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder

Det forventes ikke, at ændringen fra ”Sigtedybde” til ”Lysforhold” under fysisk-kemiske kvalitetselementer vil få betydning for ansøgning om genplacering af havbundsmaterialer. Der er ingen øvrige ændringer til bekendtgørelsen, der vil få indflydelse på ansøgning om tilladelse til genplacering af havbundsmateriale.

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

Det vurderes, at ingen af ændringerne til bekendtgørelsen vil have betydning for ansøgning om genplacering af havbundssedimenter.

Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster

Det vurderes, at ingen af ændringerne i bekendtgørelsen vil have betydning for ansøgning om genplacering af havbundssedimenter.

Bekendtgørelse om vandområdedistrikter og hovedvandoplande

Ingen ændringer, der har betydning for ansøgning om genplacering af havbundsmaterialer.

Nye indsatser under vandområdeplanerne

Danske havne bemærker, at i EU-kommissionens nylige overblik over kystvandenes tilstand i EU’s medlemslande samlet, så skiller Danmark sig ud (EU-kommissionen feb. 2025). I Danmark er de fleste kystvande ”i rød farve”, mens det kun gælder for en mindre del på EU-niveau. Se figuren nedenfor, som viser EU fordelingen af tilstanden i de tre planperioder. Den øverste bjælke er den aktuelle planperiode 2022-27 for overfladevand.

At Danmarks kystvande er helt i rød, indikerer, at Danmark tilsyneladende har en relativt dårligere kystvandkvalitet end EU-gennemsnittet. Er det fordi, der måles mindre i de andre lande? Fordi de medtager færre stoffer, eller at andre medlemslande har højere nationalt fastsatte værdier? Hvis det er fordi, at de er bedre til at hindre udledninger til kystvandene, så kan der være vigtige læringer at hente for Danmark.

Når forureningen først er i havvandet og i sedimentet, så bliver de en del af et dynamisk miljø, med betydelige naturlige materialestrømme. I Danmark har kystvandene store naturlige materialeflytninger. DTU AQUA har estimeret, at klapning bidrager med max 0,1 % af det materiale, der i øvrigt naturligt flyttes via strøm mv. i området. (Kilde, DTU AQUA, Rapport 361-2020).

Danske Havne støtter genopretning af kystvandenes miljøkvalitet og biodiversitet og anerkender udfordringen med dette, når erhvervslivet i områderne samtidig skal sikres gode vilkår. Derfor bakker vi op om innovative pilotprojekter vedr. sedimenthåndtering, som del af indsatsprogrammet.

En mulighed, der også kan undersøges, er, at staten betaler for erhvervshavnenes nødvendige sedimentanalyser i sejlrenderne og på klappladserne, og at disse så indgår, som en del af statens miljødata- og overvågningsprogram i kystvandene.

Høringssvarets miljøfaglige input og konklusioner er uddybet i et teknisk gennemgangsnotat, som Danske Havne har bedt COWI om at udarbejde.

COWIs notat ”Teknisk høringsnotat. Genbesøg af vandområdeplanerne 2021-27”, juni 2025, er vedlagt, som uddybende miljøfagligt input, og indgår som en del af Danske Havnes samlede høringssvar.

Desuden er der vedlagt et teknisk bilag i skemaform, omhandlende høringsbilagenes tabel 3 og tabel 4, hvor det med farvemarkeringer tydeliggøres, hvor der er ændringer i bilagene til høringens miljørapport, i forhold til gældende kvalitetsværdier, og hvor der optræder nye stoffer på listerne.