Hørringssvar

Danske Havnes høringssvar til EU-Kommissionens forslag til Alternative Fuels Infrastructure Regulation

Danske Havne byder ”Fitfor55 pakken velkommen. Vi støtter den bæredygtige udvikling, hvor Europa fra 2050 skal være klimaneutral. Det betyder bl.a. en 90% reduktion af transportemissionerne. Hertil skal søfarten selvfølgelig også bidrage. Det betyder, at der skal stilles krav til skibenes udledning, men også at der mange steder skal være mulighed for at få landstrøm, når skibene ligger til kaj.

Danske Havnes overordnede bemærkninger til ”Fitfor55 pakken”, herunder særligt forslaget om Alternativ Fuels Infrastructure Regulation (AFIR).

  • Det er meget vigtigt, at de forskellige lovpakker under Fitfor55 er afstemt, da de hænger
    indbyrdes sammen.
  • Det er vigtigt, at der er fokus på målsætningen om reduktion af drivhusgasserne og en
    teknologi neutral løsning. Der findes ikke en ”one size fits all” løsning. Forskellige havne og forskellige skibe bør kunne bruge forskellige løsninger til at opnå EU’s målsætninger.
  • Danske Havne støtter fuldt ud mere landstrøm- OPS (onshore power supply), hvor det giver mening; det skal være en omkostningseffektiv reduktion af emissioner.
  • Det er vigtigt, at der er fokus på konkurrenceevnen for havne- og søfarten i DK/EU i forhold til lande udenfor EU.
  • Det er vigtigt, at fitfor55 pakken ikke medfører store administrative byrder for havnene, således at havnene ikke pålægges komplicerede klimaberegninger på vegne af shipping sektoren.
  • Det er vigtigt, at der er tilskuds- og fundingmuligheder til at udbrede infrastrukturen til alternative brændsler. Det gælder brint, ammonium og andre mulige brændstoffer, men også landstrøm til skibe. Det gælder ikke kun havne i TEN-T netværket (comprehensive- og core ports), men også lige så vigtigt havne udenfor netværket. Disse havne har i dag meget svært ved at søge tilskud via EU.
  • Det er også vigtigt, at der er mulighed for støtte til landstrøm til andet end færger, krydstogt og containerskibe. En række offshore service fartøjer til fx vindenergi, entreprenør- og brobyggerskibe, olieborerigs kan også med fordel forsynes med landstrøm. Disse skibe bruger store mængder energi ved havneanløb. De kommer måske ikke så ofte, men ligger typisk i lang tid og kan også med fordel bruge landstrøm, når de er i havn.

Særligt om Kommissionens forslag til AFIR
Af forslagene fremgår følgende i forhold til etablering/tilslutning til landstrøm – gælder for havne på TEN-T netværket (comprehensive- og core ports) og for skibe over 5000 brutto tons fra år 2030:

1) Havne, der anløbes af minimum 50 Containerskibe om året (gennemsnit over 3 år), skal
kunne forsyne minimum 90% af skibenes energibehov med landstrøm, når de ligger til
kaj. Tilsvarende skal containerskibene, der anløber TEN-T havnene kunne modtage
landstrøm (eller kunne have en anden 0 emissions løsning, mens de er i havn).

DH-bemærkning: Det får umiddelbart store konsekvenser på en række danske core- og comprehensive ports. CMP (København- og Malmø havn), Aarhus havn, Aalborg, ADP (Fredericia -og Nyborg havn) og Kalundborg er havne der umiddelbart skal foretage store investeringen inden 2030 for at kunne forsyne containerskibe med landstrøm. Det er derfor vigtigt, at der er muligheder for offentlig støtte til etablering af landstrøm for disse havne.

For containerhavne udenfor TEN-T netværket som fx Skagen, er der ingen krav om etablering/modtagelse af landstrøm. Der er heller ikke mange støtte muligheder i dag, hvorfor det kan betyde, at det bliver meget dyrt for havnene, hvis de skal etablere landstrøm. Det kan i sidste ende betyde, at ”grønne skibe” sejler til havne med landstrøm, mens skibe der ikke ønsker at modtage landstrøm, kan sejle udenfor TEN-T netværket.

Danske Havne mener derfor at havne udenfor TEN-T netværket skal have større mulighed for søge støtte til ”grønne løsninger” som fx landstrøm.

2) Havne, der anløbes af minimum 40 Ro/ro skibe eller passagerskibe(færger) om året (gennemsnit over 3 år), skal kunne forsyne minimum 90% af skibenes energibehov med landstrøm, når de ligger til kaj. Tilsvarende skal Ro/ro skibene, der anløber TEN-T havnene kunne modtage landstrøm (eller kunne have en 0 emissions løsning, mens de er i havn).

DH-bemærkning: Det får umiddelbart store konsekvenser på en række core- og comprehensive ports. CMP, Aarhus havn, Esbjerg Havn, Rønne Havn, Hirtshals Havn, Frederikshavn Havn, Kalundborg Havn og Køge er havne, der umiddelbart skal foretage store investeringen inden 2030 for at kunne forsyne Ro/ro passagerskibe med landstrøm. Det er derfor vigtigt, at der er muligheder for støtte til etablering af landstrøm for disse havne.

For Ro/ro passagerskibe udenfor TEN-T netværket som fx Grenå Havn, er der ingen krav om etablering/modtagelse af landstrøm. Der er heller ikke mange støtte muligheder i dag, hvorfor det kan betyde, at det bliver meget dyrt for havnene, hvis de skal etablere landstrøm.

Danske Havne mener derfor at havne udenfor TEN-T netværket skal have større mulighed for at søge støtte til ”grønne løsninger” som fx landstrøm.

3) Havne, der anløbes af minimum 25 passagerskibe om året (ikke Ro/ro, men fx krydstogtskibe – gennemsnit over 3 år), skal kunne forsyne minimum 90% af skibenes energibehov med landstrøm, når de ligger til kaj. Tilsvarende skal skibene der anløber TEN-T havnene kunne modtage landstrøm (eller kunne have en 0 emissions løsning, mens de er i havn).

DH-bemærkning: Det får umiddelbart store konsekvenser for en række core- og comprehensive ports. CMP, Aarhus havn, Aalborg Havn, Rønne Havn og ADP er havne der umiddelbart skal foretage store investeringen inden 2030 for kunne forsyne krydstogtskibe med landstrøm. Landstrøm til krydstogt er i dag meget dyrt at etablere. Det er derfor vigtigt, at der er muligheder for støtte til etablering af landstrøm for disse havne.

For krydstogthavne udenfor TEN-T netværket som fx Skagen Havn, er der ingen krav om etablering/modtagelse af landstrøm. Der er heller ikke mange støtte muligheder i dag, hvorfor det kan betyde, at det bliver meget dyrt for havnene, hvis de skal etablere landstrøm.

Danske Havne mener derfor at havne udenfor TEN-T netværket skal have større mulighed for søge støtte til ”grønne løsninger” som fx landstrøm.

Det skal bemærkes, at skibe, der ligger til kaj mindre end 2 timer, ikke er omfattet af kravene om landstrøm, tilsvarende gælder for 0 emissionsskibe og skibe der af sikkerhedsmæssige hensyn ligger til kaj. Danske Havne er enig i, at der bør være sådanne undtagelser for kravene.

LNG-infrastruktur

I forhold til LNG er Danske Havne tilfreds med, at der ikke er planlagt yderligere tiltag for at fremme LNG, jf. artikel 11, da vi mener at LNG kun er et overgangsbrændstof. Medlemsstaterne skal ifølge bestemmelsen fortsat sikre, at der er ”tilstrækkelig” infrastruktur til at tanke LNG.

Danske Havne mener, at der er et meget lille marked for LNG i dag, og at det er vigtigt, at eventuel LNG-infrastruktur kun etableres, hvor det giver mening, og at det er op til markedet at bestemme, hvis der skal være mulighed for LNG bunkering i en dansk havn.

Det er vigtigt at huske, at LNG bunkeringen også kan ske fra skib til skib, så man skal ikke nødvendigvis i havn for at tanke LNG.

Med venlig hilsen

Danske Havne

Kasper Ullum