Godsomsætningstal for de større havne 2015 – Pressemeddelelse Danske Havne
PRESSEMEDDELELSE – DANSKE HAVNE Stigning i den samlede godsomsætning i 2015 for de større havne Godsomsætningen for de større havne i 2015 lå på 83,7 mio. tons gods. Det er en stigning på 6,4 procent sammenlignet med 2010. Det viser de samlede tal for de større danske havne fra Danmarks Statistik, offentliggjort den 16. marts 2016. Stigningen er dog bl.a. med den forudsætning, at der er kommet flere havne med i opgørelsen hos Danmarks Statistik fra 2015. Renses der for de nye havne, kan der observeres en stigning på 1 procent fra 2014 til 2015 ”Det er positivt, at der siden 2010 kan spores en fremgang på 6,4 procent i de større havnes godsomsætningstal. Sammenligner vi med før-krise-niveau, er der dog lang vej igen. Men vi kan se, at mange af vores medlemmer i øjeblikket kommer ud af 2015 med særdeles solide årsregnskaber. Havnene er simpelthen blevet bedre til at optimere deres drift og har flere ben at stå på. Jeg vil sige: erhvervshavnene viser sig omstillingsparate i et marked i forandring. Derfor ser jeg også frem til at interviewe transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt på Danske Havnes Havnekonference den 18.-20. april 2016 om netop, at vores medlemmer er omstillingsparate i et marked i forandring” udtaler direktør Gitte Lillelund Bech, Danske Havne. Færge og fragt trækker begge i samme retning – opad Sammenlignes 2015 tallene med 2014 er der tale om en stigning i færgegods på 3 procent for de større havne. Sammenlignes der med 2010 er der dog tale om et fald på 9 procent inden for dette område. Dette fald kan bl.a. forklares ved luk-ningen af ruten mellem Aarhus og Kalundborg. Til gengæld er der en solid stig-ning i fragtskibsgods, der tegner sig for en stigning på 12 procent siden 2010 og en stigning på 11 procent mellem 2014 og 2015. De danske erhvervshavne melder om gode årsregnskaber. Aarhus Havn er trods nedgangen i færgegods, pga. lukningen af Kattegat-ruten, inde i en flot udvikling med en stigning i fragtskibsgods på 4 procent siden 2010. Havnens årsregn-skabstal viste i 2014 en stigning på 9,2 procent i omsætning i forhold til året før. På Danske Havnes Havnekonference vil havnedirktør Jakob Flyvbjerg Christensen give sit bud på, hvordan de danske erhvervshavne kan optimere deres konkurrencekraft mod internationale konkurrenter. Danske Havne ser frem til at byde velkommen til Danske Havnes Havnekonference den 18.-20. april 2016 i København, hvor der sættes fokus på havnenes omstilling og de krav, der stilles til en effektiv og forretningsorienteret havnesektor.
- kvartals godsomsætningstal for de større havne vil blive offentliggjort af Danmarks Statistik den 21. juni 2016 og samlet godsomsætning for 2015 for alle havne offentliggøres den 24. maj 2016.
For mere information, kontakt direktør Gitte Lillelund Bech, Danske Havne, gitte@danskehavne.dk, telefon 20 42 30 61.