Glad for grønt forslag fra SF
SF formand Pia Olsen Dyhr besøger Aarhus Havn senere onsdag. Det gør hun ikke mindst fordi hun har fået øje på havnens grønne profil og offensive handlinger for at sikre biodiversitet på havnens mange arealer.
Brancheorganisationen Danske Havne er glade for, at SF-formanden besøger landets største havn og med sig under armen har et forslag om at etablere en pulje, der kan bruges til at øge biodiversitet i havnene.
Direktør Tine Kirk siger:
”Det er dejligt, at Pia Olsen Dyhr har øje for de danske havne, og vi er glade for, at hun kommer med et helt nyt og konkret forslag til en pulje, hvor man kan søge en tredjedel af sine udgifter. Vi kan gode lide modellen med samfinansiering, så virksomheden også selv skal have penge op af lommen. Det er spot on og lige præcis sådan et initiativ, der kan få flere til at bidrage aktivt til biodiversitet.”
SFs forslag kommer i anledning af formand Pia Olsen Dyhrs besøg på Aarhus Havn i eftermiddag kl. 15.30, hvor hun med egne øjne skal se de arealer, der er udlagt til projekter, der har fokus på bier, blomster og nektar.
Havnen har også fremmet ynglepladser til fisk langs den nye, lange Østhavnsvej så havmiljøet også er tilgodeset. På Østhavnsvej, der leder ud til Molslinjens færger, er der både vej og cykelsti, og der er plantet f.eks. vildtgræs. 3 millioner passagerer kommer den vej hvert år.
Aarhus Havn er foruden at være landets største havn også Danmarks største containerhavn. Godt 65 procent af al containertrafikken går ind og ud af havnen. For tiden er der så mange containere på havnen, at man har måtte tage parkeringsarealer i brug og stabler containerne i lag på syv mod tidligere højst fem.