Fuld opbakning til Danske Havne

Danske Havne

16. december 2014 · Læsetid 1 min
Danske Havnes medlemmer gav på en ekstraordinær generalforsamling den 11. december 2014 fuld opbakning til en organisatorisk og strategisk styrkelse af Danske Havne. Medlemmerne bakkede op om bestyrelsens ambitiøse handlingsplan og gav de fornødne midler til, at Danske Havne tager sidste skridt i løsrivelsen fra KL og har råderum til at finde nye, selvstændige lokaler. Danske Havnes medlemmer var mødt talstærkt op og gav bred opbakning til foreningens fortsatte udvikling, da der var ekstraordinær generalforsamling den 11. december 2014. Danske Havnes bestyrelse har over de sidste 2 år arbejdet på at styrke Danske Havne som brancheforening. Fokus på øget forretningsudvikling og internationalisering i havnene skal afspejles tydeligere i foreningen. Generalforsamlingens deltagere fik derfor forelagt bestyrelsens handlingsplan, som har 3 omdrejningspunkter: Forretningsudvikling, påvirkning af lovgivning og rammevilkår og målrettet medlemsservice. Medlemmerne vedtog også en ny kontingentstruktur. Grundlaget blev justeret, så de større og største havne kommer til at bære en større del af kontingentet, mens de mindre og mellemstore havne holdes på et uændret kontingentniveau. Ændringen var ønsket, fordi styrkelsen af Danske Havnes sekretariatet med direktør Gitte Lillelund Bech, planer om at færdiggøre løsrivelsen fra KL ved at flytte til egne lokaler samt gennemførelsen af handlingsplanens mange opgaver kræver en tilførsel af ressourcer. Det gav medlemmerne enstemmigt på den ekstraordinære generalforsamling, og det organisatoriske grundlag for at gennemføre den udstukne strategi er derfor nu på plads. For mere information. Kontakt Nete Herskind, Danske Havne. Ekstraordinær generalforsamling den 11.12.14.jpg Billedet viser forsamlingen på den ekstraordinære generalforsamling

 

Footer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.

Tjek din indbakke eller spam mappe for at bekræfte din tilmelding.

LinkedIn Twitter

© 2022 Danske Havne.
CVR: 14582428

  • English