Fornyelse af europæisk havnekonference

Danske Havne

6. marts 2014 · Læsetid 1 min

ESPO tager nye skridt mod en konference der i højere grad afspejler havnes aktuelle udfordringer og muligheder for at stimulere erhvervsudvikling og jobsikring Hvert år arrangerer havnenes europæiske brancheorganisation ESPO en konference. Danske Havne anbefaler erhvervshavne og maritime operatører at deltage i konferencen. Ud over aktuel inspiration og viden byder konferencen på en oplagt mulighed for strategiske relationer og nye netværk på tværs af EU. Havnekonferencen finder sted i Gøteborg den 15.-16. maj 2014. Dette års tema er ”lige konkurrence vilkår”. Programmet bevæger sig væk fra det mere akademiske og EU tunge indhold, som tidligere har præget ESPO’s konferencer. Et af emnerne er bl.a. havnes rolle i at fastholde og tiltrække industri. Eller i hvilken grad fælles lovgivning kan stimulere eller underminere havnes konkurrencekraft. Konferencen finder sted før valget til Europa-Parlamentet og afstemning om en fælles patentdomstol den 25. maj 2014. Der kommer derfor anbefalinger til nye EU politikere i både Parlamentet og Kommissionen. Der er behov for, at danske parlamentarikere sikrer en dansk plads i Parlamentets transportudvalg, så vi kan sikre Danmarks styrkeposition som søfartsnation og adgang til EU’s centrale transportnet.

  • Se udkast til konference program
  • Se overnatningsmuligheder til forhandlet ESPO pris
  • Tilmelding foretages her

For mere information. Kontakt Bjarne Løf Henriksen, Danske Havne. ESPO.JPG Kilde: ESPO 

Footer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.

Tjek din indbakke eller spam mappe for at bekræfte din tilmelding.

LinkedIn Twitter

© 2022 Danske Havne.
CVR: 14582428

  • English