Fordeling af midler fra havnepuljen offentliggjort
Trafikstyrelsen har netop fordelt 50 millioner kroner fra den havnepulje, der blev oprettet af forligspartierne bag Infrastrukturplan 2035. Den konkrete fordeling af midlerne kan findes her.
Puljen er blevet oprettet i erkendelse af, at de danske havne spiller en nøglerolle for dansk infrastruktur, forsyning og grøn omstilling.
Der blev sammenlagt søgt for over tre gange puljens størrelse, hvorfor der desværre er nogle af erhvervshavnene, der er skuffede i dag.
I Danske Havne glæder vi os på vegne af ADP, Aabenraa, Kalundborg, Skagen, Thyborøn, Thorsminde, Hvide Sande og Vejle Havn, der er blevet tildelt midler fra puljen. Havnenes projekter bidrager til den grønne omstilling af skibsfarten, som Thyborøn Havn, der vil anlægge landstrømsanlæg på havnen, så skibene kan sejle bæredygtigt. Herudover bidrager havnenes projekter til at løse trafikale udfordringer og flytte gods fra vej- til søtransporten, som Thorsminde Havn med deres plan om et nyt kajanlæg.
Se listen over tildeling af støtte her:
Associated Danish Ports A/S
Projekt: Landstrøm til international ro/ro-trafik på Fredericia Havn
Ansøgt tilskud: 8 millioner kroner
Tildelt tilskud: 8 millioner kroner
Kalundborg Havn
Projekt: Landstrøm i Kalundborg Havns Østhavn
Ansøgt tilskud: 6,7 millioner kroner
Tildelt tilskud: 6,6 millioner kroner
Skagen Havn
Projekt: Udvidelse af Auktionsbassin i Skagen Havn
Ansøgt tilskud: 11,3 millioner kroner
Tildelt tilskud: 9,5 millioner kroner
Thyborøn Havn
Projekt: Landstrømsanlæg på Thyborøn Havn
Ansøgt tilskud: 2,6 millioner kroner
Tildelt tilskud: 2,6 millioner kroner
Vejle Erhvervshavn
Projekt: Udbygning af havnen som multimodalt knudepunkt
Ansøgt tilskud: 5 millioner kroner
Tildelt tilskud: 5 millioner kroner
Hvide Sande Havn
Projekt: Ny Nordvestkaj i Hvide Sande
Ansøgt tilskud: 9 millioner kroner
Tildelt tilskud: 8,6 millioner kroner
Thorsminde Havn
Projekt: Opgradering af Thorsminde havn til basishavn for vindoperatører
Ansøgt tilskud: 3,4 millioner kroner
Tildelt tilskud: 3,1 millioner kroner
Thorsminde Havn
Projekt: Nyt Kajanlæg til Thorsminde havn
Ansøgt tilskud: 4,2 millioner kroner
Tildelt tilskud: 4 millioner kroner
Thyborøn Havn
Projekt: Ny indkørsel til Sydhavnsområdet
Ansøgt tilskud: 3,5 millioner kroner
Tildelt tilskud: 1,5 millioner kroner
Aabenraa Havn
Projekt: Forbedring af fendre på Kaj 8 i Aabenraa Havn
Ansøgt tilskud: 0,6 millioner kroner
Tildelt tilskud: 0,6 millioner kroner