Fiskerihavne kan lære fra Portugal og Spanien
Fiskerihavne udvikler sig forskelligt på tværs af Europa. Gammeldags praksis kan fungere ligeså effektivt som moderne teknologi. Men sikkert er det, at fiskerihavne supplerer kerneforretningen med andre forretninger for at sikre udvikling, job og vækst I sidste uge af april arrangerede Danske Havne en studietur for de danske fiskerihavne. Turen gik til havnene Aveiro i Portugal og Vigo i Spanien. Studieturens formål var at undersøge andre havnes tilgang til at være full service havne, til at skabe innovativt klyngesamarbejde og til at udvikle nye aktiviteter uden om kerneforretningen fiskeri. Havnene er i begge tilfælde statsejede og myndigheder, hvorfor der er langt mere bureaukrati end i en dansk havn. Og der er mange ansatte. Men tendenserne er de samme, når de kommercielle aktiviteter og infrastrukturen tages i betragtning. Besøgene bekræfter udviklingen i de europæiske fiskerihavne. Værdiskabelsen i fiskeriet kan ikke nødvendigvis matche det lokale behov for jobskabelse og vækst. Andre ben kommer til. Men fiskeriet er fortsat kerneforretningen. Andre aktiviteter skaber samtidig en mere stabil økonomi, når der er større udsving i fiskeriet. De danske fiskerihavne kan drage fordel af, at de har en mere smidig organisation. Aveiro Havn var direkte involveret i at skabe et nyt biodiesel selskab (Prio), der kunne bryde statsmonopolet og skabe en ny forretning på havnen. Det samme var tilfældet med omlastningen af korn og foderstoffer, hvor havnen var ude at finde en operatør (Sograin), der kunne se muligheder i at håndtere dette. Havnen har et solidt fokus på infrastrukturen i baglandet og til de vigtigste markeder. Fiskerihavnen er måske ikke prioriteret i samme grad med en auktion, der nærmest kan beskrives som hyggelig og personlig, men som alligevel fungerede teknisk set. Måske fiskeriet står forrest i rækken af forretningsområder, som havnens ledelse skal effektivisere og modernisere. Overraskende var det, at al import af fisk køres med lastbil hele vejen fra Danmark og Norge. Vigo er en anden og langt større havn med over 40 pct. af regionens eksport. Vigtigste områder var bilterminalen, der håndterer eksport fra Citroën og Peugeot. Krydstogt. Container og granit terminal. Og fiskerihavnen med hele fem typer auktionshaller. Adgang til havnen fra landsiden er første spørgsmål, når man ser havnen, der smelter sammen med byen, privatbilisme og offentlig transport. Det er en stor udfordring for havnen at profilere sig over for omgivelserne, selvom ca. 7.000 er beskæftiget i havnens erhverv. Måden at skabe fiskeriauktioner giver flere indtægter til havnen, da fiskerne lejede et område, hvor hver enkelt fisker drev sin auktion. Havnen har en bred vifte af fiskeriproducenter med et globalt marked. Studieturens deltagere er fra havnene i Skagen, Hundested, Hirtshals, Hvide Sande, Hanstholm, Thyborøn og Strandby samt Danske Havne. For mere information. Kontakt Bjarne Løf Henriksen, Danske Havne.
Kilde: Danske Havne