Fiskeriets statistik viser udfordringer i industrifiskeriet

Tre fiskeristatistikker er aktuelle og giver tilsammen et billede af et dansk fiskeri, der kan høste gode gevinster i form af øget eksport og produktionsjob i danske havnebyer, hvis danske politikere kan sikre stabile og forudsigelige rammevilkår i primærfiskeriet – for der er et tydeligt behov. Statistikker fra Danmarks Statistik og NaturErhvervstyrelsen illustrerer et behov for et opdelt politisk fokus på konsum- og industrifiskeriet for at skabe stabile og forudsigelige rammer, der igen kan omsættes til job og øget eksport. Brug for særskilte handlingsplaner for konsum og industri For at vurdere fiskeriet i 2014 kræver det mere end en konstatering, at bruttoindtjeningen i 2014 var 4 pct. lavere end i 2013. Bruttoindtjeningen i dansk fiskeri var 2,9 mia. kr. i 2014. De ilandbragte mængder blev i 2014 forøget med 13 pct. til 749.138 tons. Hvad skyldes nedgangen i indtjening, når mængderne er vokset? Der er behov for at adskille konsum- fra industrifiskeriet. Udbud og efterspørgsel. De øgede mængder i konsumfiskeriet har dækket faldet i den gennemsnitlige kilopris, så konsumfiskeriet er kommet igennem 2014 med skindet på næsen. Den store udfordring ligger hos industrifiskeriet. Pelagisk fiskeri er stimefisk som makrel, sild, kulmule, tobis og brisling. Pelagisk fiskeri har altid været en vigtig del af industrifiskeriet grundet det høje indhold af protein, der er vigtigt for at lave fiskemel, fiskeolie eller foder med en høj næringsværdi og kvalitet. Historisk set er tobis den art, der normalt sikrer den største omsætning. Sådan plejer det at være, bortset fra 2012, hvor tobiskvoten næsten var ikke-eksisterende, og i år 2014, hvor brisling har overtaget førertrøjen. Rammerne for industrifiskeriet ændres hvert år i form af tilladte fangstområder kombineret med store udsving i kvoterne. Det betyder med andre ord, at fiskerne ikke kan planlægge deres arbejde, hvilket hvert år betyder, at kvoterne ikke bliver udnyttet. Ligesom det er tilfældet med fx tobis i 2014. Det koster på bundlinjen. Manglende stabilitet koster danske arbejdspladser i vandkants Danmark De store udsving i råvareforsyningen går ud over dansk produktion og eksport og dermed vigtige arbejdspladser i danske havnebyer. Vækst er inden for rækkevidde, hvis fiskeriet stilles stabilitet i udsigt. Med 90 pct. af EU’s industrikvoter bør dansk industrifiskeri ses som en unik styrkeposition. Der burde gøres langt mere fra politisk side for at forsvare og styrke rammevilkårene. Jf. Landbrug & Fødevarers opgørelse af fødevareklyngen udgør dansk fiskeri 13 pct. af dansk fødevareeksport i 2014 med mere end 18 mia. kr. Heraf er 20 pct. produkter fra industrifiskeriet med en værdi på 3,5 mia. kr. Se regnskabsstatistik for fiskeriet 2013 fra Danmarks Statistik Se statistikken for fiskeriet i de 10 største havne 2014 fra NaturErhvervstyrelsen Se Fiskeriets bruttoindtjening 2014 fra NaturErhvervstyrelsen Se Danmarks udenrigshandel – Fødevareklyngen 2013-2014 fra Landbrug & Fødevarer For mere information. Kontakt Bjarne Løf Henriksen, Danske Havne. Kilde: Skagen Havn