Spørgsmål
Hvilke skibe kan havnen forlange fjernet?
Det følger af § 16 i standardordensreglementet for danske erhvervshavne, at havnemyndigheden kan forlange oplagte eller efterladte skibe fjernet fra havnen. Efterkommes et sådant pålæg ikke kan havnen efter den i bestemmelsen foreskrevne fremgangsmåde flytte skibet eller foranledige dette solgt. Standardreglementet giver således havnen hjemmel til selv at sørge for fjernelse af sådanne skibe eller bede fogedretten om at gennemføre en offentlig auktion.