Spørgsmål

Afgiftsfastsættelse ved losning / midlertidig import til kaj

– relateret til vareafgiften som beskrevet i kontraktskabelonen, nr. G og H fra Dansk Havne

1. Hvornår skifter en vare status fra afgiftsfri til at der skal betales afgift af den? Hvis der alene sker en omrøring af fx olie på land og det er den samme olie, som pumpes retur til skibet, så er det afgiftsfrit efter Vejledningens nr. G og H.
   
   Hvis olien bliver ”mixet” på land, så sker der en sammenblanding af flere olietyper og ikke blot en omrøring af olie. det tilfælde vil der opstå en ny afgiftspligtig varetype, der så bliver lastet retur på skibet efter at olien mixet på land.
   
   Vejledningens ”3.2G ” kan forstås sådan, at det skal være helt samme varer, der blot midlertidig er lastet af skibet. Dækslast, der fjernes for at komme til lugerne, eller containere, der midlertidigt løftes af skibet for at kunne grabbe nogen andre, kan afgiftsfrit løftes ombord på samme skib igen.

2. 3.2H er en slags ”Frihavns-ordning”, hvor varerne kan stå i havnen i op til 14 dage uden at blive afgiftspligtige, når de lastes igen, forudsat at det er på samme skib. Igen er det forudsat at varerne ikke undergår nogen forarbejdning.
   
   I tilfældet med olien bliver den jo i perioden på land mixet sammen, hvorved der opstår en ny olietype. Den nye olie er afgiftspligtig. Det er ikke i sig selv afgørende for spørgsmål om afgiftspligt om der sker en værdiforøgelse, men det antages, at den nye olie, der lastes efter mixning, har en højere værdi end værdien af de olietyper, der er losset hver for sig.
   
   Hvis ikke spørgsmålet skal være enten/eller, så kan Havnen anlægge den holdning, at det alene er værdiforøgelsen, der afgiftsbelægges, og ikke hele varens værdi. Lidt ligesom med moms. Jeg antager, at afgiften opgøres i tons eller m3, så i praksis skal der så indføres en reduceret afgift på den mixed olie, der pumpes tilbage til samme skib.

Hele systemet med vareafgifter er baseret på ”selvangivelse” og dermed i høj grad på tillid. Det er derfor vigtigt, at aftaler om vareafgifter fastsættes sådan, at de dels er let forståelige og tilpasset den konkrete situation og dels, at der er reel mulighed for havnen for at kontrollere, om selvangivelserne er korrekte.