Evaluering af havneloven
Havneloven fra 2012 trænger allerede nu til en modernisering. Transportministeren har sat en evaluering i gang. Danske Havne har budt ind med 14 eksempler, hvor havneloven i dag giver unødig bureaukrati, uklarhed mellem ministerier og står i vejen for den vækst, som havne og virksomheder ellers kan skabe. Den kommercielle udvikling på havnene og hos havnenes kunder skaber i dag behov for mere fleksible rammebetingelser. Havneloven skal hjælpe, ikke stå i vejen Havneloven fra 2012 havde mange gode fornyelser, men udviklingen i virksomhedernes organisering, mange opkøb og brancheglidning går hurtigt. Det er en meget opmuntrende udvikling, for nye job skabes i havnene, og færre job forsvinder til andre lande. Den udvikling må lovgivning og manglende koordinering af regler mellem ministerier ikke stå i vejen for. Det er også den tilgang, Danske Havne tager i Transportministeriets workshop, der den 29. januar 2015 sætter rammerne for evaluering af havneloven. Mange mindre uhensigtsmæssigheder bør kunne fjernes meget hurtigt, men er der også vilje til at skabe nye rammer, som kan rumme fremtiden og samtidig skabe et positivt klima for langsigtede investeringer? Eksempler på det, der står i vejen Danske Havne har været grundigt omkring i de love og regler, der vedrører havne og virksomheder på havne. Vi har også konstateret, at den tekst, der blev vedtaget i 2012, og som var ”to skridt frem”, nu virker mere begrænsende, når loven skal tolkes i de konkrete sager. Det er der kommet 14 eksempler ud af. Eksempelsamlingen kan læses her. Blandt eksemplerne er der mange forhold, der synes at kunne løses ved regelforenkling eller ved at opgive meget konservative tolkninger af havneloven. Det handler om definition af ”havnerelateret aktivitet,”, hvor Transportministeriet og Skatteministeriet tolker forskelligt, og hvor viljen til at koordinere tolkninger kunne være større. Udskiftning af bestyrelsesmedlemmer i selvstyrehavne kan ikke ske efter behov, men skal afvente næste kommunale konstituering. Frygten for løftede pegefingre fra EU får flere ministerier til at være overforsigtige i sager om konkurrenceforvridning og rammevilkår. Der er også behov for større og strukturelle ændringer i havneloven. Danske Havner håber, at disse behov for fornyelse kan blive diskuteret fordomsfrit i evalueringen. Færre havne er i dag aktieselskabshavne, og mulighederne for, at havne sætter kommercielle aktiviteter i gang, hvor private virksomheder mangler i havnens komplette service, kan ikke bruges. Dertil kommer nogle strukturelle ændringer, som ikke var erkendt i 2012 loven. De virksomheder, der har som hovedopgave at skabe godsomsætning i havne, konsolideres. I dag er der højst 4-5 store mægler-, stevedore- og speditørvirksomheder og en mængde enmandsfirmaer. Det kan betyde, at størstedelen af de danske erhvervshavne i løbet af en kort årrække vil stå uden de virksomheder, der skal skabe godsomsætning. For har transportformidleren ikke et kontor i havnen, vil godset med tiden blive trukket til den havn, hvor man har kontor. Er det et problem, vil nogen spørge? Ja, for også i disse havne er der mange maritime servicevirksomheder, smede, elektrikere, vognmænd, advokater m.fl., der driver virksomheder i tæt tilknytning til de egentlige havneerhverv. Konsekvensen kan blive, at det store ”produktionsapparat,” som havne og havnevirksomheder udgør, mister indhold, og værdier går tabt. Udvikler Danmark ikke dette produktionsapparat, men lader indholdet udtynde, vil de mange lokale servicevirksomheder også forsvinde. Tænk bare, hvad det vil betyde for livet i Danmarks kystbyer, hvor havnene er den helt afgørende muskel for fortsat velfærd og job. Denne udvikling lægger derfor op til en grundig evaluering og drøftelse blandt alle involverede parter af, hvordan en moderne havnelov kan bidrage til blå vækst og udvikling og fastholdelse af maritime arbejdspladser i Danmark. For mere information. Kontakt Tom Elmer Christensen, Danske Havne. Billedet viser direktør Gitte Lillelund Bech på Danske Havnes ekstraordinære generalforsamling, hvor evaluering af havneloven var et af emnerne