EUs chefforhandler lyttede til fiskerne i Thyborøn

Danske Havne

19. marts 2018 · Læsetid 2 min

Mellem 30 og 40 procent af det fisk der landes i Danmark kommer fra de britiske farvande. For Danmark kan Brexit komme til at betyde tab af omkring 900 arbejdspladser og ca. 1 mia. kroner om året i BNP, hvis udfaldet ender, som de britiske fiskere har krævet det.

Ombord på fiskeskibet L 673 Meilsø ses EUs chefforhandler Michel Barnier i dialog med DRs Ole Ryborg. Billedet er taget af Christian Vrist, teknisk chef i Thyborøn Havn

”Brexit kan godt blive en udfordring for fiskerne. Michel Barnier var meget opmærksom på problematikken, og der var ingen tvivl om, at han ville fiskerne det godt.” siger, konsulent i Thyborøn Havns Fiskeriforening, Bent Bro, EU’s chef for forhandlingerne om Storbritanniens vilkår uden for Fællesskabet, Michel Barnier, gæstede lørdag den 3. marts Thyborøn Havn for at afdække de mange problemstillinger, som fiskerisektoren står overfor med den britiske udmelding. Barniers besøg er i sig selv opløftende, da det viser, at fiskerisektorens vilkår vægtes meget højt i EU’s forhandlinger med briterne. Barnier er på ingen måde  ny i fiskerisektoren, da han var Frankrigs fiskeriminister 2007-2009. Og Thyborøn Havn samt de andre ledende fiskerihavne, hvor der landes mange fisk fra britisk farvand, er godt klædt på for at kunne redegøre for vigtigheden af at beskytte denne råvaretilgang. Under besøget i Thyborøn sagde Michel Barnier: ”Jeg vil gøre mit bedste, fordi de europæiske fiskere har brug for adgang til de britiske farvande.” Mellem 30 og 40 procent af de fisk, der landes i Danmark kommer fra britiske farvande. For Danmark kan Brexit komme til at betyde tab af omkring 900 arbejdspladser og ca. 1 mia. kroner om året i BNP, hvis udfaldet ender, som de britiske fiskere har krævet det. ”Brexit kan godt blive en udfordring for fiskerne. Michel Barnier var meget opmærksom på problematikken, og der var ingen tvivl om, at han ville fiskerne det godt.” siger, konsulent i Thyborøn Havns Fiskeriforening, Bent Bro, og uddyber: ”Michel Barnier beroligede fiskerne. Der er ingen tvivl om, at Michel Barnier og EU har noget at handle med. 70 procent af de fisk, der landes i Storbritannien bliver solgt til EUs indre marked.” ”Michel Barnier sagde, at han ville forhandle en aftale, som ville inkludere dansk adgang til de britiske farvande.” afslutter Bent Bro. Copenhagen Economics har sammen med Danske Havne, fiskerihavnene i Skagen, Hirtshals, Hanstholm, Hvide Sande og Thyborøn samt de øvrige interessenter i fiskeriet udarbejdet en rapport, som klart demonstrerer, at store omvæltninger i fiskerisektoren, som følge af Brexit, vil være et meget alvorligt anslag mod det unikke samspil og synergier mellem sektorens aktører, der er forudsætningen for det betydelige bidrag til den danske økonomi og som udgør fundamentet for regionens erhvervsliv. Thyborøn Havn havde, med den nye rapport, fakta på plads for at fastholde fiskerisektorens placering på EU’s prioriteringsliste for forhandlingerne med briterne. Læs rapporten her   For mere information, kontakt særlig rådgiver i Danske Havne, Hans Arne Kristiansen på 3116 4183 eller hak@danskehavne.dk Kontakt konsulent i Thyborøn Havns Fiskeriforening, Bent Bro, på 9690 0123 eller bb@thf.as Læs flere nyheder fra Danske Havne her  

Footer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.

Tjek din indbakke eller spam mappe for at bekræfte din tilmelding.

LinkedIn Twitter

© 2022 Danske Havne.
CVR: 14582428

  • English