EU’s arbejdsprogram i 2016

Er der noget at hente for havne i Europa-Kommissionens arbejdsprogram 2016, og er der maritime emner, som formandskabet prioriterer, når Luxembourg overdrager EU-formandskabet til Holland i januar 2016? Arbejdsplanerne under EU-formandskabet og i Kommissionen kan bruges til at forudse, hvornår nye lovforslag kan forventes igangsat. Der er en del at holde øje med for havne og de maritime erhverv. Holland i førertrøjen Holland er EU-formandsland fra januar 2016. Både Holland og Kommissionen forventer at kunne opdatere statsstøttereglerne, så de vil omfatte havne som led i at skabe fair konkurrence og en mere enkel og letforståelig ramme for, hvad lande kan yde støtte til uden at notificere Kommissionen. Ellers lægger Holland ikke op til noget konkret for havne. For et stærkere indre marked nævnes shipping desværre ikke. Det er mere smart mobilitet i storbyer, en ny jernbanepakke og luftfart, der prioriteres. Med regler skal EU i form Europa-Kommissionen har lanceret arbejdsprogrammet for 2016 under titlen ”No time for business as usual”. Det oser langt væk af konkrete handlinger fra de nye super-kommissærer. Kommissionen fortsætter sin øvelse med at rydde op i EU-lovgivning i det såkaldte ”refit” initiativ. EU-lovgivningen skal så at sige i form for at fungere mere effektivt og fleksibelt. Reglerne for havnes modtagefaciliteter skal ses efter i sømmene, hvor der forventes konkrete tilføjelser om modtagelse af gråt spildevand og andre ændringer, der er tilføjet den internationale MARPOL Konvention. For havne vil det være interessant at følge det nye initiativ om cirkulær økonomi, da der forventes en bred handlingsplan med landsigtede mål og et særligt fokus på affald. Havneforordningen har længe ladet vente på sig. Kommissionen forventer, at Europa-Parlamentet vil være klar til at gå i forhandling om en endelig lovgivning i 2016. Der skal desuden ryddes op i flere maritime lovgivninger om flagstatsansvar, havnestatskontrol, skibsovervågningssystemer og meldepligt ved skibsanløb. Der skal også ses på en mulig sammenlægning af reglerne for bevarelse af vilde fugle samt habitatområder for flora og fauna. EU-formandskabet varer et halvt år. Den primære rolle for formandslandet er at fungere som mægler på de prioriterede EU-sager, så der kommer handling bag de politiske paroler. De EU-lande, der har formandskabet, arbejder tæt sammen i grupper på 3, de såkaldte “trioer”. Holland er første land i en ny trio sammen med Slovakiet og Malta. Det amerikanske handelskontor AMCHAM har lavet en god oversigt over det hollandske EU-formandskab. Læs mere her Læs Europa-Kommissionens arbejdsprogram her.