Europæisk havnekonference holdes i Gøteborg
Fair konkurrence er temaet, når havnenes europæiske brancheorganisation ESPO 15.-16. maj holder konference i Gøteborg Hvert år arrangerer havnenes europæiske brancheorganisation ESPO en havnekonference. Danske Havne har været med til at sætte fingeraftryk på konferencen, der trængte til en vitaminindsprøjtning. Havnekonferencen finder sted den 15.-16. maj 2014 i Gøteborg og slutter med et besøg hos Gøteborg Havn. At konferencen for en gangs skyld finder sted på den anden side af sundet er blot endnu et godt argument for at deltage. For danske havne er det en oplagt mulighed for at skabe strategiske relationer, nye netværk og inspiration. Dette års tema er ”lige konkurrencevilkår”, og programmet bevæger sig væk fra det noget akademiske og EU tunge indhold, som tidligere har præget ESPO’s konferencer. Et af emnerne er bl.a. havnes rolle i at fastholde og tiltrække industri og i hvilken grad fælles lovgivning kan stimulere eller underminere havnes konkurrencekraft. Da konferencen finder sted før valget til Europa-Parlamentet og afstemning om en fælles patentdomstol den 25. maj, vil der også være anbefalinger til nye EU politikere i både Parlamentet og Kommissionen.
- Se udkast til konference program
- Se overnatningsmuligheder til forhandlet ESPO pris
- Tilmelding foretages her
Kilde: ESPO