Et tankanlæg eksploderer
Et tankanlæg eksploderer – hvordan sikrer man sig som havn mod tab, og hvordan kommer man videre? Af Peter Appel, partner, og Thomas Edelgaard Christensen, advokat, Gorrissen Federspiel Indledning Der har de seneste år været flere eksempler på større tankeksplosioner og kollaps på danske havne, som har ført til ødelæggelser i forskelligt omfang. Blandt de berørte havne kan nævnes Aarhus Havn (2008), Aabenraa Havn (2011), Fredericia Havn (2016) og Kalundborg Havn (2017). Havnen står ofte i en vanskelig situation, idet ulykken kan forstyrre driften og medføre væsentlige ødelæggelser på havnens ejendom. Samtidig er skadevolderen – virksomheden der driver anlægget – ofte en stor kunde, som havnen skal sikre et kommercielt godt forhold til. Kombineret med interesse fra politikere og presse kan det være svært for havnen at navigere sikkert igennem. Lovgivningen er ganske kompleks og kan involvere mange forskellige myndigheder. Forskellige regler kan finde anvendelse afhængigt af den skadeforvoldende virksomheds miljøgodkendelse, forureningens kilde, karakter og omfang samt typen af kravet, der rettes mod virksomheden. Selvom virksomheden ofte er ansvarlig på objektivt grundlag (dvs. uden krav om skyld), kan der gælde vigtige undtagelsesgrunde afhængigt af regelgrundlaget. Det er derfor vigtigt at analysere ulykkens nærmere omstændigheder for at belyse skadevolderens ansvar for oprensning og erstatning. Havnen kan imidlertid gøre meget for at sikre sin position, beskytte sig mod tab og ’komme videre’ på den bedst mulige måde. Denne artikel vil baseret på erfaringer fra tidligere ulykker kort opridse nogen af de vigtigste punkter, som havnen bør være opmærksom på, fra en juridisk og praktisk vinkel: 1. Bevissikring: Når ulykken sker, er det altafgørende, at havnen sikrer så meget dokumentation som muligt om ulykken og skaderne (tabet). Det betyder, at havnen bør tage (og indsamle) omfattende foto- og videodokumentation om selve hændelsen, skaderne og alle oprensningsarbejder. Herudover bør havnen nidkørt sikre sig dokumentation for alle direkte og indirekte udgifter og tab, herunder regninger, bilag mv. for reparation og erstatningskøb (f.eks. materiel), rådgivningsomkostninger (tekniske og juridiske), egne ekstra omkostninger (f.eks. overarbejdsbetaling) og tabt fortjeneste eller udgifter relateret til forstyrrelsen af driften, f.eks. for aflyste ordrer og omdirigerede skibe, eller tab pga. misligholdelse af kontrakter med andre kunder. 2. Tabsbegrænsning: Uanset årsagen til skaden vil havnen være underlagt en forpligtelse til at begrænse sit tab mest muligt. Det kan indebære, at havnen skal sikre oprensning af forureningen. Særligt om rengøringen og oprensningen er det dog vigtigt, at det som udgangspunkt er skadevolderen, der rekvirerer arbejdet, idet havnen ellers kan ende i en prekær situation. Hvis den skadevoldende virksomhed ikke er tilstrækkeligt velpolstret, kan havnen ende med regningen. Udover de umiddelbare skader kan det afhængigt af forureningens omfang være relevant at undersøge, om der er sket permanent skade på havnens konstruktioner, herunder bygninger og havneanlæg. Hvis ikke disse undersøgelser foretages tilstrækkeligt tidligt, kan havnen senere risikere at miste forsikringsdækning og adgang til at fremsætte krav mod skadevolderen. 3. Notifikation af myndigheder: Selvom det i udgangspunktet er skadevolderen, der er forpligtet til at orientere myndigheder, vil havnen ofte gøre godt i at sikre, at det sker. Det kan være såvel over for politiet, beredskabet, tilsynsmyndigheden om ulykken (kommunen eller Miljøstyrelsen). Hertil kan havnen (som ejer) være forpligtet til at orientere tilsynsmyndigheden, hvis der konstateres forurening. 4. Anmeldelse over for og inddragelse af havnens forsikringsselskab: Så snart som muligt bør havnen anmelde de mulige skader (og tab), som er omfattet af havnens forsikringspolicer, idet der kan være særlige frister herfor. Havnen bør ligeledes bede om anerkendelse af dækningen og løbende orientere forsikringsselskabet. Idet forsikringsselskabet ofte vil have et regreskrav mod skadevolderen, er det vigtigt ikke at indgå aftaler med skadevolderen om dennes ansvar uden forsikringsselskabets udtrykkelige, forudgående accept. 5. Fremsættelse af krav mod skadevolderen: Havnen bør skriftligt fremsætte et krav mod skadevolderen for de konstaterede og mulige skader. Havnen vil ofte have krav mod skadevolderen efter såvel lejekontrakten og dansk rets almindelige regler. Havnen vil derfor typisk, afhængig af lejekontrakten, kunne stille forskellige krav til skadevolderen om at foretage oprensning og genopføre sit tankanlæg. Evt. krav mod skadevolderen skal forfølges, men det er selvsagt bedre for at sikre en god kunderelation at finde en mindelig løsning end at føre lange retssager. Det er dog vigtigt, at havnen ikke glemmer at beskytte sig mod risikoen for at fortabe kravene ved passivitet og forældelse – ved enten at indgå en suspensionsaftale eller anlægge et søgsmål i tide (typisk inden for tre år). 6. Fremsættelse af krav mod skadevolderens forsikringsselskab: Skadevolderen vil ofte have en ansvarsforsikring, som kan blive særligt relevant, hvis skadevolderen ikke er tilstrækkeligt kapitaliseret. Efter dansk ret kan en skadelidt i visse tilfælde indtræde i forsikringstagerens ret mod dennes forsikringsselskab, herunder ved konkurs. Ved større ulykker kan det derfor være relevant at undersøge skadevolderens forsikringsforhold. 7. Håndtering af forhold til offentlige myndigheder: De fleste danske havne er enten kommunale selvtyrehavne eller kommunalt ejede aktieselskaber. Kommunen vil samtidig som tilsynsmyndighed ofte have en vigtig rolle i at gribe ind over for skadevolderens virksomhed, hvilket indebærer en risiko for sammenblanding af politiske og administrative forhold og kommercielle interesser. Det er derfor vigtigt, at havnen (og kommunen) agerer forsigtigt. Samtidig vil meget materiale om sagen kunne undergives aktindsigt, enten i kommunen eller i havnen (medmindre denne er undtaget fra offentlighedsloven). Selv hvis man aldrig håber, at en ulykke sker, er den bedste beskyttelse en god plan og strategi, snarere end håbet. Med det kan man medvirke til, at havnen sikkert kan lægge ulykken bag sig. For mere information kontakt Gorrissen Federspiel på 3341 4141 eller på contact@gorrissenfederspiel.com Se flere nyheder fra Danske Havne her