Væksten fortsætter i Lindø port of Odense A/S
·
Læsetid 2 min
Væksten fortsætter i Odense og på Lindø, og store investeringer er i gang for at kunne videreudvikle Danmarks største industriklynge, skriver Lindø port of Odense A/S i en pressemeddelelse.
2017 var et godt år med god aktivitet i salget af grunde på Odense havn og med megen aktivitet og nye lejere på Lindø. Der er i disse år fokus på den fortsatte byomdannelse i Odense, således at Odenses borgere vil opleve en endnu bedre sammenhæng mellem by og havn, og de industrielle aktører fra de kommende byområder er i proces med udflytningen. Industrivirksomhederne fra Odense Havn tilbydes plads på Lindø, som i disse år er under udvikling; 400.000 kvadratmeter ny havn står mod nord klar i 2020 og mod syd er store arealer under omlæggelse, så de kan supplere industriarealerne for den blå klynge. Væksten fortsætter i Odense og på Lindø, og store investeringer er i gang for at kunne videreudvikle Danmarks største industriklynge. Jobskabelsen på Lindø er gået frem siden etablering af industriparken i 2009, og i dag går knap 3000 medarbejdere gennem portene hver dag. Og denne massive jobskabelse har vi fokus på at fastholde og forøge. Men flere markeder – og dermed kunder og samarbejdspartnere – er udfordret, bl.a. af nye internationale aktører, og det er afgørende for den fortsatte vækst, at investeringsvilje og -muligheder er til stede, således at faciliteterne kan opfylde kundernes behov og at havnen kan markere sig på internationalt niveau. ”Der er ingen tvivl om at vi, heldigvis nu med endnu et godt regnskab i ryggen, skal ruste os til nogle år, som kræver nytænkning og initiativrighed. Vi har stærke og gode relationer til vores mange kunder, og dem vil vi rykke endnu tættere på, hvor muligt, ligesom vi også fortsat vil opsøge nye. Vi vil insistere på at fortsætte væksten i Odense og på Lindø – for hos os går god forretning og jobskabelse nemlig hånd i hånd”, siger Carsten Aa, administrerende direktør, LINDØ port of ODENSE A/S. Hent ledelsesberetningen fra LINDØ port of ODENSE A/S her Hent pressemeddelelsen fra LINDØ port of ODENSE A/S her For mere information, kontakt adm. direktør i LINDØ port of ODENSE A/S, Carsten Aa, på caa@lpo.dk Se flere nyheder om de danske havne her