TØF’s Havnekonference 2015
·
Læsetid 1 min
Hvordan ser de store aktører i havnene på fremtiden? Hvad ønsker de af havnene, og hvilke nye muligheder står havnene over for? På TØF’s Havnekonference 2015 får vi indsigt i kundernes planer. Det sker mandag den 5. oktober 2015 i Lindø Industripark/Odense Havn. Transport Økonomisk Forening sætter markedstendenser og grøn omstilling på programmet den 5. oktober 2015 kl. 8.30 – 16.45. Konferencen holdes på Odense Havn/Lindø Industripark, Kystvejen 100, 5330 Munkebo.Under temaet: ”Hvad kan de danske havne gøre for jer?” vil nogle af de ledende mægler-, shipping- og logistikfirmaer give deres forslag til, hvordan havne og virksomheder kan ”gøre kagen større” ved samarbejde. Virksomhederne er også bedt om at løfte sløret for deres strategiske vurdering af markedsudviklingen, og i det omfang de ikke åbner helt op, er der gode muligheder for at spørge ind til deres syn på fremtiden. Blue Water, Shipping.dk, Fredericia Shipping, Unifeeder og DSV deltager. En del af eftermiddagens program har fokus på den grønne omstilling i Danmarks energiforsyning og de store mængder træpiller og – flis, der nu modtages i havne. Desuden er import af brændbart affald til de danske forbrændingsanlæg en stor vare. Hvordan ser udviklingen ud, og hvordan skal vi samarbejde om dette marked? Dagen rundes af med spørgsmål og politisk debat mellem Rød Blok – socialdemokraternes nye havneordfører, MF Lea Wermelin, og Blå Blok – transport- og trafikordfører Kim Christiansen, DF. Direktør Gitte Lillelund Bech, Danske Havne, udfordrer de to ordførere på, hvad vi kan forvente fra politisk side, ikke mindst af opbakning. Program kan ses her. Tilmelding kan stadig ske her. For mere information. Kontakt Tom Elmer Christensen, Danske Havne, og læs flere nyheder fra Danske Havne her. Kilde: Odense Havn