Ny formand på Horsens Havn
·
Læsetid 1 min
Efter kommunalvalget 21. november er der ikke blot mange nye ansigter i byrådet i Horsens. Det trækker også op til et formandsskifte for Horsens Havn.
Ved konstitueringsaftalen efter valget blev alle partier enige om, at formandsposten fra nytår tilfalder Claus Kvist Hansen (DF). Han afløser Flemming Ejlersen, som har været formand i godt et år. Byrådet har netop godkendt fordelingen af bestyrelsespladser partierne imellem, og ved det første bestyrelsesmøde i havnen efter nytår skal Claus Kvist Hansen formelt vælges som ny formand. Bestyrelsen består fremover af syv politisk udpegede medlemmer samt en repræsentant for medarbejderne, som dog ikke har stemmeret. Dette medlem er endnu ikke udpeget. Ud over Claus Kvist Hansen består bestyrelsen fra nytår af næstformand Per S. Andersen (S), Ole Dahl Kristensen (V), Bjarne Sørensen (SF), Anne V. Kristensen (V), Allan Hjorth (C) samt Børge Sørensen (S). For mere information, kontakt havnedirektør i Horsens Havn, Claus Holm Christensen på choc@horsens.dk Læs hele nyhedsbrevet fra Horsens Havn her Se flere nyheder fra Danske Havne her