Nu kommer de, de Digitale Indfødte – eller hvad har vi lært af Jonathan
De kan så meget, de studerende fra universiteter og højere læreanstalter, der skal smage på joblivet i et praktikophold. Men deres tilgang til opgaver og rollen som medarbejder er meget anderledes. Det er udfordrende og spændende. Jonatan, Danske Havnes praktikant, er et godt eksempel på de ”Digitale Indfødte”. Prøv det selv. Praktik er en god måde at gøre teoretiske studier mere rettet mod den anvendelse, som den nye viden skal bruges på. Det kan man læse i Jonatans artikel ”Praktikanten har lært”. Årligt er skønsmæssigt 15.000 studerende fra universiteter og læreranstalter i praktik af 2 – 6 måneders varighed. Lægger arbejdspladsen selv lidt energi i at gøre praktikopholdet indholdsrigt, er der store chancer for, at kollegerne lærer lige så meget som praktikanten. Særlig de studerendes tilgang til opgaverne kan være udfordrende, og for nogen grænseoverskridende, men det kan også udvikle måden praktikpladsen arbejder på. Jonatan har været Danske Havnes praktikant i 4 måneder. Studiet Politik og Administration, Aalborg Universitet, er prøvet af i Danske Havnes sekretariat. Han blev ikke skræmt eller rådløs af de opgaver, som vi bad ham hjælpe med at løse. Hurtig ping-pong, og Jonatan kastede sig ud i opgaverne. De elektroniske medier er de studerendes hjemmebane, og de henter masser af viden ind, og kan tilmed systematisere viden på enkle regneark. Men man skal også forberede sig på, at der skal mange ping-pong til, og meget diskussion hen over bordet. For det går hurtigt. Personlighed spiller selvfølgelig også en stor rolle. Men vi, der har været på arbejdsmarkedet i mange år må også indstille os på, at de unges tilgang til opgaver er anderledes, og kan bidrage på helt andre måder til at højne den faglige standard. Søren Schultz Hansen har i ”Digitale indfødte på job” beskrevet de nye, som vi nu får ud iblandt os. Nærvær erstattes af Nærtid – du skal hele tiden være parat til at diskutere resultater og ideer. Tilstede erstattes af Tiltide – uanset hvor du er i tid og rum, kan du arbejde/give input. Det er ikke deres telefoner, der ringer under møder. De vibrerer i stedet, enten tæt klistret til benet eller i BH’en. Selfies er noget vi andre er begyndt at lave, de laver we-fies og you-fies – mere vi end mig, mig, mig. Karriereplan er forældet, allerede inden blækket på eksamenspapiret er tørt, for de er vant til at handle i en meget foranderlig verden. De trives med vurdering af deres indsats her og nu, og en årlig MUS vil passe meget dårligt til dem. For dem smelter den fysiske og digitale verden sammen. Fravær af mobiltelefon kan give fantomsmerter i lommen. Tør en havneadministration kaste sig ud i en praktikant eller en nyuddannet akademiker kan man få rigtig meget igen. Kontakt det nærmeste universitet eller højere læreanstalt om praktikanter. De får SU i praktikperioden og må ikke få løn. Nogen kunne tænke, at det er udnyttelse af billig arbejdskraft. Men sådan tænker de ikke. Det er muligheden for at lære noget nyt og andet, der gør det attraktivt. Tak til Jonatan for indblik i de nye kompetencer. Til februar begynder vores næste praktikant.