Trademark

Cruise

Derfor er krydstogtturisme godt for Danmark og havnene 

  • Krydstogtgæster bidrager årligt med 1,25 mia. kr. til Danmarks økonomi – primært til hotel – og detailbranchen.
  • Det skabte omkring 2400 jobs i Danmark i 2019, og de jobs har vi brug for.
  • For havnene er krydstogtsskibe en udmærket forretning, men det er forskelligt fra havn til havn, hvor stor en del af omsætningen, der kommer fra krydstogtskibe.
  • Turister også fra krydstogtskibe er med til at skabe liv og omsætning i det lokale erhvervsliv fx i butikker, caféer og ved attraktioner.

Om brancheudviklingen

  • I løbet af de sidste 10 år, er antallet af krydstogtskibe der er anløbet danske havne stedet med 42%.
  • CMP er den største krydstogts-destination i Danmark med 351 anløb i 2019, som hvilket er det højeste antal i CMP nogensinde.
  • CMP er den 10. største krydstogtsdestination i Europa og havnen er turn-around havn, hvilket indebærer, at passagererne udskiftes i København, fordi havnen er tæt på lufthavnen og havneterminalen er moderne og indrettet, så det er nemt at skifte passagerer.
  • Også havnene uden for Danmark oplever vækst i krydstogtforretningen. Rønne Havn blev i 2019 Danmarks næststørste krydstogtshavn, med 46 anløb af krydstogtskibe henover året. Skagen Havn har også oplevet en eksplosiv vækst på hele 38 flere anløb i 2019 end 2014.

Økonomiske Gevinster

Krydstogt bliver ofte kritiseret for ikke at bidrage til krydstogtdestinationernes økonomi. Det er en misforståelse, der heldigvis er let at modbevise. Krydstogtrederierne og deres over 1,1 millioner årlige gæster bidrager hvert år med over 1,25 milliarder kroner til Danmark. Den enkelte krydstogtgæst i Danmark bidrager altså således med over 1000 kroner, der hovedsageligt går til detail- og hotelbranche. Det skabte i 2019 omtrent 2400 jobs i Danmark.Der er ikke tal på hvor mange danske statsborgere der tager på krydstogt fra danske havne, men i alt rejser ca. 45.000 danskere på krydstogt årligt.

Miljø og Klima

Krydstogtbranchen er, som alle andre i transportbranchen, med til at udlede både drivhusgasser og sundhedsskadelige partikler. Krydstogt udgør 0,1% af den kommercielle flåde og krydstogtselskabernes brancheforening meldt ud, at de ønsker 40% CO2-reduktion i 2030.

Krydstogtskibe i havn udleder sundhedsskadelige partikler, såsom NOX og SO2. Dog ikke i større udstrækning, end at det stadig er ”sundere” at opholde sig på Langelinje, end på f.eks. H.C. Andersens Boulevard i København. Både krydstogtsskibene og Danske Havne vil gerne bidrage til et godt og sundt bymiljø, og bestræber sig på at finde de bedste løsninger hertil.

Landstrøm og krydstogtskibe

25% af krydstogtskibene kan tage landstrøm, men kun ca. 14 af ca. 2000 havne på verdensplan er leveringsdygtige i landstrømsløsninger.

Derudover bruges krydstogtanlæg kun i sommerhalvåret og mængden af skibe kan variere fra år til år.

Trods store bestræbelser har ingen havn i Europa endnu lavet en businesscase på landstrøm for krydstogtskibe, der balancerer økonomisk.

De to anlæg der er etableret i Tyskland og Norge er etableret med meget stor offentlig støtte fra særligt EU. Yderligere, så er de anlæg der er på vej i bl.a. Tyskland og Norge etableres også med offentlig støtte fra fonde samt nationale, regionale og lokale myndigheder .

Selvom det ikke lige nu er en god businesscase, er udviklingspotentialet stort, og fremskridtet nødvendigt. På den måde er det ikke ulige den rivende udvikling der har været på vindmølle-markedet de sidste 20 år.