Trademark

Fisheries

Foto: Skagen Havn
Foto: Skagen Havn

Danmark har altid været en stolt fiskerination, og erhvervet er fortsat en kulturel og økonomisk hjørnesten for talrige lokalsamfund rundt om i landet. Trods udfordringerne efter Brexit, der har begrænset danske fiskeres fiskemuligheder, har det danske fiskerierhverv vist sig robust og tilpasningsdygtigt, da der blev fanget fisk for 3,4 milliarder i 2021.  

Danmark er altså blandt de førende fiskerinationer i EU og hele 87% af vores fisk landes hos medlemmerne i Danske Havne. For at fiskerihavnene fortsat kan forsyne danskerne med sund og klimavenlig mad samt skabe arbejdspladser i provinsen, er det vigtigt, at følgende ønsker imødekommes:

  •  Fiskerihavnene skal inddrages langt mere af politiske beslutningstagere, så de kan give deres besyv med, når der fastsættes rammevilkår for bl.a.bæredygtighed. 
  • Fiskerihavnene bliver afgiftsfritaget for videreformidling af opfisket affald. Alternativt bør afgiftsbeløbet samles i en pulje, der kan understøtte grøn omstilling i havnene.