Interview med borgmester Winni Grosbøll

Borgmester Winni Grosbøll om krydstogtsindustrien, hvad der virker på Folkemødet og hvorfor terrorlovgivningen ærgrer Hvor ser du som borgmester styrkerne ved jeres erhvervshavne på Bornholm? Helt grundlæggende er vi jo en ø. Så havnene er den mest afgørende infrastruktur, vi har. Havnene repræsenterer indgangen og er porten til vores ø. Derfor er det også afgørende, at vi får udviklet infrastrukturen i havnene på hele øen. Det er jeg meget optaget af. Noget af det vi bøvler med som en ø midt i Østersøen, kan også vendes til en fordel. Vi har hele den blå vækst omkring os. Det er der gode muligheder i. Vi er indgangen til Østersøen. Havnene kan styrkes ved at udvikle sig og aktivt bruge de muligheder, vores geografiske position giver os. Her er krydstogtindustrien en oplagt mulighed. Mange flere skibe kunne lægge til her. Vindenergi og havvindmøller er også interessante. Bornholm ligger midt i et krydsfelt for nogle af de store planlagte havvindmølleparker i Tyskland og Sverige. Havnene giver derfor gode muligheder for vækst på øen. Havnene gør, at det er en styrke at ligge midt ude i Østersøen. Det var det tidligere med fiskeindustrien. Der udnyttede Bornholm sin geografiske placering. Det kan vi gøre igen. Hvad kan havnene og politikerne i fællesskab gøre for at sikre flere anløb og øget indtjening via krydstogtindustrien på Bornholm? Det er netop en fælles opgave mellem havne og politikere. Men vi skal også være opmærksomme på beredskabet på land. Havnene kan sørge for, at så mange lægger til, men der skal også være udflugtsmål på øen. Jeg ser det som en trekant. Et samarbejde mellem havnene, kommunen og turismeaktørerne. Vi skal selvfølgelig være opmærksomme på at følge udviklingen. Når krydstogtskibene bliver større og større, så skal vi også investere i anlæg og infrastruktur, der kan tage imod de større skibe. Vi skal rejse nogle investeringer, og det ser vi pt på. Så grundlæggende handler det om et godt samarbejde mellem havne, kommunen og turismeindustrien og sikre en velfungerende infrastruktur på hele øen. Folkemødet på Bornholm bliver en større og større succes hvert år. Du er en efterspurgt paneldeltager og har også været paneldeltager på et Danske Havne arrangement – ”Turisten kommer ad søvejen”. Hvordan er en god event på Folkemødet skruet sammen? I år deltog jeg selv i 20 arrangementer. De arrangementer, der virkede bedst, var som udgangspunkt dem, der havde lidt løsere rammer end den helt klassiske model med fem minutter per oplægsholder. Ordstyreren er også vigtig. Jo mere aktiv og jo mere ordstyreren træder ind og får holdt debatten kørende, jo bedre. En debat, hvor publikum bliver inddraget er også en bedre event. Så en ordstyrer, der kan holde gang i gryden – Niels Krause-Kjær bl.a. – det giver noget ekstra og skaber god dynamik. I øvrigt kan det også være en fordel for deltagerne at tænke ud over eget telt. Der er stort potentiale i at deltage i og stille spørgsmål ved andres debatter. Så tænk i de baner, der hedder ”hvor vil vi også gerne være”. Havne er spændende og levende arbejdspladser. Det er erhverv og kultur. Skibe og fisk. Hvordan skaber vi events sammen, og hvordan binder vi vand med bagland, så vi får maksimal effekt? Det får vi ved samarbejde og dialog. Jeg kan mærke, når jeg bevæger mig i havnekredse, at det kan være konfliktdomineret, hvis jeg må være så fræk og bruge det udtryk. Jeg har selv besøgt en del havne efterhånden gennem bl.a. Havnelovudvalget. Og der er traditionelt set en orientering mod, hvad der kan opstå af konflikter – med boliger, det omkringliggende samfund og byen. Jeg er lidt overrasket over,  at det er fokus. Men vi kan jo godt samarbejde om at løse nogle af de udfordringer, der er. Det er lidt en generalisering, men der er nogle havne, jeg har mødt, der vil skærme sig mod verden. Selvfølgelig skal der være plads til støj og møg et sted, men der skal også være plads til det andet. Med samarbejde kan vi få det. Men det, der ærgrer mig allermest med havnene, er den nye terrorlovgivning. Der er mange mennesker i Rønne, der hver dag slår et smut forbi havnen. Og den nye terrorlovgivning betyder, at havnen skærmes af, og den naturlige færden på havnen ikke længere er mulig. Det betyder meget for øboere. Selvfølgelig er havnen også en arbejdsplads, men det ærgrer mig, at havnen sådan er afskåret. Hvilken havn besøgte du sidst, og hvad var anledningen? Sidste havn jeg besøgte var i søndags, og det var Allinge Havn i forbindelse med Folkemødet. Bornholm er det sted i Danmark med flest havne. Vi har 29 kommunale havne. Cirkuspladsen var oprindelig tænkt som Folkemødets hovedplads, men på de fire år, vi har haft Folkemødet, er det efterhånden ret klart, at det er Allinge Havn, der er hovedattraktionen. Det er der, flest vil ligge. Det viser havnens tiltrækningskraft, og at havnen kan skabe et helt unikt miljø. Ud over Allinge Havn er Rønne Havn den sidste havn, jeg har besøgt. Kilde: Bornholms Regionskommune