Hold øje med “Smart Port”
Hamborg Havn udvikler Smart Port og når flotte forbedringer i drift og samarbejde. Kunderne jubler. Hold øje med ”Smart Port” Europas store havne udvikler deres service, logistik og håndtering af gods efter en ny tænkemåde, hvor miljøforbedringer prioriteres højt. Det kunne man se og høre i Hamborg Havn, der fra 1-5. juni 2015 var vært ved International Association of Ports and Harbours konference. Hamborg Havn har produceret en række You Tube – videoer, som viser, hvad det går ud på. Se her. For meget begrænsede midler udvikler havne og virksomheder deres måde at forbinde udvikling af logistik, service og gennemsigtig godshåndtering med betydelige besparelser i energi, vandforbrug, støv og støj. Det kan danske havne og virksomheder lære meget af. Hvad er Smart Port Smart Port er mere et begreb og en metode end et produkt. Hamborg Havn begyndte for to år siden med processen. De samlede alle deres udviklingsprojekter på en oversigt, og satte så fælles mål for alle projekterne. Nogle af de fælles mål var mere effektiv drift, mindre belastning af vand, luft og nærmiljø, og samarbejde mellem aktører. Men mest af alt skulle nyeste IT teknologi anvendes, udbredelse af smartphones bruges og kunder og brugere skal opleve, at det er nemt og enkelt. I Hamborg Havn blev det til 35 projekter. Flere har mere smidig afvikling af godstransport til og fra havnen. Går broer op, ledes trafikken af andre veje, og chauffører informeres løbende i timerne inden ankomst. Der er også plads til mindre projekter som lysdæmper på veje og cykelstier på og nær havnen. Er der ingen cyklister slukkes lyset, og når der kommer en cyklist, tændes lyset. Ni projekter handlede om at begrænse brug af vand, luft og jord, dvs bedre arealudnyttelse og ny teknologi til reduktion af vand, spildevand, affald og emission til luften. Havnen dokumenterede flere nye job, 30 % energibesparelse, 50 % lavere vandforbrug, 20 % mindre kriminalitet og 30 % mindre trængsel på vejene omkring havnen. Dertil kommer, at projekterne har udviklet ny teknologier og måder at organisere arbejdet på, som nu kommer andre projekter til gode. For mere information. Kontakt Tom Elmer Christensen, Danske Havne. Og læs flere nyheder fra Danske Havne her. Billedet viser præsentationen af Smart Port