Hørringssvar
Høringssvar til de 4 sekundære retsakter til direktiver for havnemodtagefaciliteter
Danske Havne takker for muligheden for at afgive høringssvar til de 4 sekundære retsakter til direktiver for havnemodtagefaciliteter
Generelle bemærkninger
Danske Havne bifalder, at affaldet ikke skal ende i havet, men skal afleveres i havnene.
Helt overordnet er Danske Havnes holdning, at det generelt er vigtigt, at alle retsakter udformes så simpelt som muligt. Således at det ikke medfører en stor administrativ byrde for havne og myndigheder at følge retsakterne.
De 4 retsakter.
Art. 7.4 om fastlæggelse af metoderne til beregning af den tilstrækkelige dedikerede lagerkapacitet (bl.a. relevant for gennemførelsen af fritagelser fra aflevering af affald)
Art. 8.5 om nedsættelse af afgifter for skibene (en ”grønt skibs ordning”)
Art. 8.7 om retningslinjer for indsamling af overvågningsdata om omfanget og mængden af passivt fisket affald
Art. 11.2 om retningslinjer for udvælgelse af skibe til inspektion (”Unionens risikobaserede udvælgelsesmekanisme”
I forhold til Art. 7.4 kan Danske Havne frygte at skibe kan komme med meget store mængder affald til udvalgte havne – affaldsturisme. Det vil typisk være havne, hvor det er nemt og bekvemt at aflevere affaldet. Det kan betyde meget store ekstra udgifter til de pågældende havne. Det er derfor vigtigt at det er simpelt at tjekke om skibene har tilstrækkelig lagerkapacitet. Det kunne f.eks. være via Safe Sea Net, at det kunne fremgå. Så kan myndigheder og havne evt. tjekke oplysningerne i Safe Sea Net, hvis der er mistanke om snyd med data.
I beregningerne bør også indgå antallet af personer om bord, da det har stor indflydelse på nogle mængder af affald, der produceres på skibet.
I forhold til Art. 8.5 (Vi har endnu ikke set et concept paper) mener Danske Havne, at nedsættelse af afgifter for skibene (en ”grønt skibs ordning”) skal bero på et simpelt system, der er håndterbart – også for små havne – det kunne f.eks være en grøn skibsordning – mærkning via Safe Sea net.
Art. 8.7 om retningslinjer for indsamling af overvågningsdata om omfanget og mængden af passivt fisket affald.
Vi har endnu ikke set et concept paper, men Danske Havne kan oplyse, at langt hovedparten at de Danske Fiskerihavne allerede modtager opfisket affald uden beregning. De afleverer også en del af det opfiskede affald til genbrug hos f.eks Plastix. Danske Havne mener, at systemet skal være simpelt som muligt.
Danske Havne vil gerne bifalde, at der udarbejdes en undersøgelse af affaldets oprindelse, mængden af opfisket affald og hvordan det bedst genbruges, blot ikke for havnenes regning. Det er havnene, der her rydder op for andre parter.
Med venlig hilsen
Kasper Ullum
Miljøkonsulent
Danske Havne