Hørringssvar
Høringssvar på Kommissionens strategi for bæredygtig og smart mobilitet
Danske Havne byder Kommissionens strategi for bæredygtig og smart mobilitet velkommen, og vi ser frem til de mange konkrete initiativer, som Kommissionen vil lægge frem i de kommende år.
Danske Havne støtter op om Kommissionens målsætning om en 90% co2-reduktion i transportsektoren inden 2050 og vi støtterKommissionen teknologi-neutrale tilgang til spørgsmålet. Danske Havnes egen grønne ambition er, at havnene skal være co2- neutrale senest i 2030.
Danske Havne støtter ligeledes visionen om en 50% vækst for Short Sea Shipping frem mod 2050. Det er Danske Havnes overbevisning at denne transportform er en klimavenlig og økonomisk fornuftig måde at flytte gods på.
Det er Kommissionens og også Danske Havnes mål, at der skal være mulighed for grøn energitilslutning for skibe i havn. DanskeHavnes målsætning er, at der er mulighed for grøn tilslutning for alle skibe, der anløber danske erhvervshavne i senest 2030.
Det er dog vigtigt for os, at den grønne tilslutningsmulighed ikke skal begrænses til f.eks. landstrøm. De danske erhvervshavne har forskellige størrelser, placeringer og kundegrundlag, der giver forskellige behov. Derfor bør det heller ikke være en målsætning i sig selv, at alle havne skal have landstrømsanlæg.
Udgifter til grøn omstilling, især med ny teknologi som brint og landstrøm er store. Derfor skal den grønne omstilling også hjælpes i gang, ligesom det var tilfældet med vindmøller i sin tid, en erhvervs- og klimasucces som danske havne også spiller enstor rolle i. Havnene bør således både nu og i fremtiden anerkendes for deres rolle som energihubs.
Endelig skal Danske Havne gøre opmærksom på, at de europæiske havne har vist sig essentielle under Corona-krisen for sikringen af kontinuiteten af forsyningskæder. Havnene er modstandsdygtige og agile og hubs, der sikrer sammenhængen medresten af verden. Havnene har således en vigtig rolle at spille som motorer for vækst og genopretning i årene fremover. Det er en rolle, som Kommissionen bør anerkende i højere grad i sin strategi.
Med venlig hilsen
Susanne Isaksen
Vicedirektør, Danske Havne.