Hørringssvar

Høring vedr. bekendtgørelse om anvendelse af lods

Høringssvar
Danske Havne takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til
bekendtgørelse om anvendelse af lods. Danske Havne ser positivt på det
serviceeftersyn som Søfartsstyrelsen gennemfører på lodsningsområdet. Overordnet er
det til glæde for sektoren, at eksisterende regler er taget til revision og justeret hvor det
er hensigtsmæssigt, så vi på den ene side tager hensyn til det forretningsmæssige
perspektiv på søfarten og på den anden side sikrer et fornuftigt sikkerhedsmæssigt
niveau.
I henhold til nuværende regler medfører udkast til bekendtgørelse 2 væsentlige
forbedringer:
1) Lempelse for fritagelse for skærpet lodspligt ved bugsering indtil havne og i
havne for objekter fra under 28 meter længde i den eksisterende
bekendtgørelse til nu under 50 meter længde og 20 meters bredde.
2) En række præciseringer, indholdsmæssigt såvel som sprogligt, der er til gavn,
når bekendtgørelsen skal efterleves i praksis.
Danske Havne har derudover nedenstående bemærkninger til udkast til
bekendtgørelse.

Kap. 1, § 1, 2)
Definitionen af en bugsering er vidtrækkende i forhold til nuværende praksis.
Danske Havne er enige i, at en bugsering er, når et objekt er fastgjort og slæbes efter
eller skubbes foran det slæbende skib i en fastgjort enhed, så længe det ikke betragtes
som et skib. Men der bør skelnes mellem en reel bugsering og assistance fra
bugseringsfartøj, som eksempelvis vil være, når et skib skubber et objekt uden at være
fastgjort. Det er vigtigt at skelne mellem bugsering og assistance fra bugserfartøj, da
der ikke er de samme risici forbundet hermed, som ved et egentlig slæb/bugsering,
hvor enhederne er fastgjorte. Derfor mener vi at kortvarige skub fra en slæbebåd uden
fastgørelse af slæbetrosser – således at skibet svinges hurtigere rundt eller skubbes de
sidste meter ind til kaj – ikke bør betragtes som en bugsering, og derfor bør være
undtaget for skærpet lodspligt. Følgende definition lægger sig op ad de svenske regler
for bugsering:

”Assistance fra bugserfartøj: Når et fartøj anvender eget maskineri samtidig med at det
bliver støttet af en slæbebåd eller assisteret af en slæbebåd til manøvrering uden at
være fastgjort. Assistance fra slæber uden af være fastgjort til det fartøj der assisteres,
er ikke omfattet af lodspligt.”
Derudover har vi bemærkninger til definitionen af, at en ”bugsering er påbegyndt, når
der er etableret radiokontakt”, for hvad betyder radiokontakt i praksis? Som oftest vil
et skib på vej i havn bede slæbebåden om at lægge sig klar indenfor havnens
ydermoler og radiokontakt etableres forud for, at skibet kommer ind i havnen, for at
hjælpe skibet det sidste stykke ind til kajen. Starter bugseringen når slæbebåden
rekvireres, når den sejler ud for at lægge sig klar, når den ligger klar eller først når
rekvirenten nærmer sig? Hvis bugseringen anses for påbegyndt i det sekund slæbebåde
rekvireres, skal lodsen være ombord på skibet i længere tid end nødvendigt, hvilket er
unødigt fordyrende for søfarten.

Kap. 1, § 1, 3)
Den nye definition på et afmærket sejlløb i udkast til bekendtgørelse er, inkluderer
hvis der bl.a. er et vinkelfyr, ledefyr eller lignende. Med den definition vil de mange
erhvervshavne der har ledefyr været omfattet af lodspligt ved bugsering, også udenfor
havnens område, da havneindsejlingen mellem ydermolerne vil blive betragtet som et
afmærket sejlløb. Denne definition vil også omfatte havne med en bred
havneindsejling mellem ydermolerne, hvis havnen har et ledefyr, hvilket ikke er
rimeligt. Danske Havne ser ingen grund til at havneindsejlingen mellem ydermolerne
betragtes som et afmærket sejlløb pga. vinkelfyr, ledefyr eller lignende. Danske Havne
ser derfor gerne definitionen ændret, så den ikke inkluderer vinkelfyr, ledefyr eller lign.

Kap. 2, § 3, stk. 1
Danske Havne støtter de ændrede kriterier for undtagelsen til den skærpede lodspligt
for bugserede skibe eller objekter, der nu i højere grad ligger på niveau med reglerne i
de af vores nabolande der har lignende bundforhold. Vi anerkender, at
Søfartsstyrelsen her har fundet en balance mellem hensynet til sikkerheden og
hensynet til erhvervet. Det er positivt, at kriteriet om bruttotonnage udgår, da det også
bidrager til at ensarte reglerne sammenlignet med vores nabolande og i øvrigt, ifølge
Søfartsstyrelsen selv, sjældent har været anvendt.

Kap. 2, § 3, stk. 2
Lodspligten indenfor havnens område er uændret, men nu dog præciseret og skrevet
eksplicit.
Den generelle undtagelse i den eksisterende bekendtgørelses §1, stk. 4 for skibe der
bugseres fra kaj til kaj indenfor samme havns område fjernes.
Vi noterer os, at undtagelsen i §3 stk. 1 også er gældende for kaj til kaj operationer.
Derudover så undtages også objekter, der ikke kan fremdrives ved egen kraft og som
er under 100 meter lange og under 30 meter brede. Derudover er det en forudsætning,
at slæbebådsføreren kan bedømme forholdene ved den kaj, som objektet skal flyttes til
og at slæbebådsføreren kan vurdere, at bugseringen kan gennemføres på en
sejladssikkerhedsmæssig forsvarlig måde, hvor vejr, sigtbarhed, strøm og trafikforhold
mm. tages i betragtning.
Med andre ord er der tale om en skærpelse, for alle objekter, der bugseres fra kaj til kaj
indenfor samme havns område såfremt de er 50 meter lange og 20 meter brede eller
derover, samt for pramme, der er over 100 meter lange og 30 meter brede eller
derover.
Det har i forbindelse med forarbejdet til udkast til bekendtgørelse været uklart, hvad
baggrunden for denne skærpelse er, da vi i Danske Havne ikke kender til kaj til kaj
operationer, hvor der er opstået uheld eller near miss- situationer. Det har fra
Søfartsstyrelsens side været bragt op, at årsagen til ændringen er, at de eksisterende
regler skulle være uklare. Hvis dette er årsagen, bør problemet løses med mere tydelig
beskrivelse af reglerne fremfor at skærpe dem, endda på en relativ kompleks måde, da
der gælder forskellige regler for alle typer objekter og objekter der ikke kan fremdrives
ved egen kraft. Grundlæggende er det altid skibsførerens ansvar at vurdere situation
og forhold, og også om der skal tages lods ombord. Skibsførerens ansvar for enhver
sejlads er uændret, uanset om der er lods om bord eller ej. Danske Havne ser ingen
grund til at introducere lodspligt for bugseringer fra kaj til kaj med de nævnte
undtagelser og så gerne den nuværende undtagelse videreført i den nye
bekendtgørelse.

Kap. 2, § 3, stk. 3: Mulighed for dispensation
Det er særdeles positivt, at der i bekendtgørelsen indføres mulighed for, at
Søfartsstyrelsen efter ansøgning kan dispensere fra stk. 1 og 2. Danske Havne så
gerne, at kriterierne, som en nautisk risikovurdering skal udfærdiges efter, bliver gjort
offentligt tilgængeligt efter høring af sektoren.
Samtidig anbefaler vi, at samme mulighed for dispensation bør være mulig for
lodspligt som følge af bekendtgørelsens kapitel 3. Det vil gøre det muligt for den
enkelte havn at søge om dispensation, såfremt der sker ændringer i havnens forhold
som gør, at havnens specifikke lodspligt bør justeres eller såfremt den specifikke
lodspligt ikke længere bør være gældende. Dispensationsmuligheden giver bedre
agilitet så lodspligten er tilpasset de specifikke lokale forhold uden at skulle afvente en
ændring af bekendtgørelsen.

Kapitel 4, §18: Undtagelser til lodslovens §4, stk. 1 i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat
Danske Havne foreslår at Søfartsstyrelsen i tillæg til de skriftligt nævnte undtagelser til
lodslovens §4, stk. 1, viser de omfattede områder på et kort. Danske Havne har
forståelse for, at kortet ikke indgår i bekendtgørelsen og blot vil være et supplement,
der kan tjene til at illustrere de geografiske afgrænsninger visuelt.
Danske Havne står til rådighed såfremt der er spørgsmål eller behov for uddybninger
af høringssvaret.

Med venlig hilsen,
Eva Fiil Nielsen
Erhvervspolitisk konsulent