Genbrug i blåt og grønt
Strandby Havn har åbnet intelligent Genbrugsplads. Danske Havne var med ved indvielsen en flot januardag med blå himmel
Hvor spændende er fire grønne containere lige, selv om de står fotogent med baggrund af en knaldblå januarhimmel i Strandby Havn? Meget spændende, faktisk. Og det vil de fleste nok give os ret i, når vi fortæller, at de udgør hjertet i den Genbrugsstation på Strandby Havn, der netop er åbnet, og som kan noget så smart som at presse flamingo sammen til baller af komprimeret materiale, der kræver langt mindre plads og transport og som kan køres direkte til genanvendelse som ny flamingo. Bum! Dét er smart. Og pladsen arbejder netop med ”work smarter not harder”, da affald og råstoffer sorteres direkte op i de mange opstillede containere, så indholdet i hver enkelt kan køres direkte til genanvendelse.
Genbrugspladsen har åbent alle ugens dage. Danske Havne var med ved indvielsen, hvor Frederikshavns borgmester, Birgit Hansen, lagde vægt på . Danske Havnes direktør Tine Kirk og miljøpolitisk konsulent Camilla Rosenhagen repræsenterede brancheorganisationen. I Danske Havne bruger vi gerne udtrykket blåt møde grønt, når havnene er omdrejningspunkter for grøn omstilling. Og i Strandby Havn gjaldt det i dobbelt forstand på åbningsdagen – den blå havn giver plads til grønt genbrug med grønne container på postkortblå baggrundshimmel.