Europæisk havnekonference i et land under pres

Havne og energi var temaet under den årlige europæiske havnekonference, der 21.-22. maj 2015 blev afholdt i Piræus i skyggen af følsomme EU-krav om tvangssalg af havnene i Piræus og Thessaloniki. Oplagte omgivelser til at drøfte omstilling af maritim handel og bæredygtighed. I 2016 flytter konferencen til Dublin. Havnenes europæiske havneforening ESPO holdt under temaet energi og havne den årlige havnekonference i Piræus den 21.-22. maj 2015. En lav oliepris har bremset efterspørgslen efter nye bæredygtige løsninger, men både det og selve markedet står over for en omstilling i de kommende år. Her er uddrag fra konferencen. Bæredygtig omstilling kræver politiske visioner Tania Zgajewski, forsker ved Egmont Royal Institute, indledte konferencen med at forudsige energimarkedet frem til 2035. Der er stor uforudsigelighed, grundet geopolitik, investeringslyst og ny teknologi som fracking mm. Tendensen er dog klar på sigt. I 2035 dækker gas, kul og olie hver 30 pct. af forbruget. Atomkraft, vand- og vindenergi deler de sidste 10 pct. Men dette bør kunne udfordres af visionære politiske initiativer for at presse på en bæredygtig omstilling. En debat mellem forskere og konsulenter viste med eksempler, at flydende naturgas (LNG) er på vej, at offshore vind er et modent marked, og at tidevand og bølgeenergi er svære forretningsmodeller. Der er helt nye markeder i cirkulære projekter såsom at omdanne farligt affald og konsumaffald til brændstoffer. Men cirkulær økonomi er mere teoretisk. Industrisymbioser og mindre projekter med særligt fokus på at reducere forbrug er mere sandsynlige. (Se gode rapporter om energi på her). Markedsomstilling – economies of scale Vincent Valentine fra FN-enheden UNCTAD redegjorde for en anden tendens, der ses i EU, Afrika og Asien. Redere øger skibes kapacitet, og der er rekord i antal bestillinger af nye skibe af den helt store størrelse (18-21.000 TEU). Det presser håndteringen af godset, når skibe kommer i havn. Det kræver væsentlige investeringer i infrastruktur og multimodale løsninger. Alt sammen i et bæredygtigt perspektiv. Valentine understregede også faren ved politisk at udpege nøglehavne. Havne er vidt forskellige og langt fra nemme at sammenligne pga. bagland, kunder, geografi, demografi m.m. Derfor bør det være markedet, der afgør de store globale anløbs- og transithavne. (Læs FN’s årlige maritime analyse her). Hvad gør EU for havnes rammevilkår Konferencen blev rundet af med en politisk debat, der desværre ikke var kædet sammen med energitemaet. Fokus var havnes rammevilkår, nærmere bestemt den meget aktuelle havneforordning, der forventes vedtaget i EU i 2015. Den ansvarlige politiker i Europa-Parlamentet, Knut Fleckenstein, forsikrede, at hans fokus var at skabe en fleksibel organisering af de europæiske havne, ikke en liberalisering, med vægt på transparens, autonomi og mindre bureaukrati. For at det kan lade sig gøre, skal der være klarhed i reglerne for statsstøtte til havne for at skabe fair konkurrence. Beklageligvis havde de græske politikere arrangeret en demonstration om, at EU ikke skal blande sig i græske forhold og havnesalg, hvilket gik ud over både debat og arrangør. General Assembly uden store overraskelser Dagen før konferencen afholdt ESPO General Assembly. Den årlige beretning viste mest af alt, at mange af den nye generalsekretær Isabelle Ryckbosts målsætninger er indfriet. Der har været besparelser og oprydning i et par tvivlsomme medlemskaber. Mest væsentligt var drøftelsen af ESPO’s holdning til den aktuelle havneforordning, der kun mangler behandling i Europa-Parlamentet, og den længe ønskede vejledning for statsstøtte til havne. Se præsentationer fra ESPO’s havnekonference her. For mere information. Kontakt Bjarne Løf Henriksen, Danske Havne. Og læs flere nyheder fra Danske Havne her.