Direktørens hjørne

Kilde: Fotograf Peter Eilertsen Så er arbejdet i det såkaldte vækstteam for Det Blå Danmark skudt i gang. Erhvervsministeren havde opstartsmøde med alle relevante parter inden for det maritime område den 23.juni 2016 – samme eftermiddag som den nye bestyrelse havde sit første møde om formiddagen. Arbejdet skal være færdigt i 1.kvartal 2017. Altså om 9 måneder. Bestyrelsen havde derfor en første diskussion af de områder, som havnene kunne tænke sig som omdrejningspunkter for arbejdet i regeringens vækstteam. Det er klart, at igangsætning af et sådant arbejde afføder mange ønsker, krav og overvejelser i sektoren. Det er helt naturligt. Også for bestyrelsen i Danske Havne. Der er mange hensyn og interesser. Men fælles er at fastholde havnen som det strategiske led lige i midten af den maritime sektor – det led, der binder sø og land sammen. Fra Danske Havnes side har vi i første omgang taget afsæt i de analyser, vi har gennemført af rammevilkårene i vores nabolande omkring Østersøen og Baltikum, vores benchmark-analyser af havnene samt oplandsanalyserne af beskæftigelsesvirkningerne i lokalområdet. Det er ikke ualmindeligt, at en havn i en by tegner sig for 10 % af lokalbeskæftigelsen i området. Havnen er derfor ikke ligegyldig. Den er mange steder vital for den lokale erhvervsudvikling. Oplandsanalyserne vil først være endelig på den anden side af sensommer, men de foreløbige resultater viser, hvorfor erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen netop nævner havnene i sin pressemeddelelse: ”Vi skal fremme investeringer i Danmark, og der skal ses på hvorledes de maritime klynger kan udvikles, fx med havnene som omdrejningspunkt.” Havnene er det perfekte afsæt for vækst i hele Danmark og udvikling af klynger inden for det maritime og energimæssige område. Regeringen både tror og mener, at havnene kan og vil bidrage til den opgave. Det er nu op til os at udfylde den rolle og indfri forventningerne. Vi går derfor alle på sommerferie med en bunden opgave. Tænk over, hvad der forhindrer din havn i at vokse og bidrage til den lokale erhvervsudvikling. Blot et hint – lad være med at regne med stigende godsmængder. De seneste kvartalstal viser, at vi fortsat humper afsted. Væksten i verdenshandlen er gået i stå (igen), og vi er langt fra 2008-niveauet. Sådan ca. 10-15 %. Det ikke et dansk problem alene, men vores analyser viser, at de andre i Østersøområdet og Baltikum – svenske, tyske, polske og hollandske havne – klarer sig væsentligt bedre gennem godskrisen, end vi gør. Omstillingen mod andre forretningsområder bidrager til mindre eksponering på godsområdet for havnene, og det er nødvendigt. Er det rammevilkårene eller er det effektiviteten i havnesektoren, den er gal med? Et faktum er i hvert fald, at vejnettet sander til. Overflytning af gods fra vej til sø er derfor mere relevant at få taget hul på end nogensinde. Det gælder derfor at få engageret regeringen i at få sat et velfungerende godsnet på dagsordenen, der udnytter at der er trængsel på vejnettet, mens der er rigelig kapacitet på søvejene og i havnene. Det handler ikke om at udpege havne, men om at tage skeen i den anden hånd, så godset flyttes fra vej til sø. Det er man langt bedre til i vores nabolande. Det samme gælder statens engagement i at hente EU-midler til havneprojekter. De andre Østersø-lande er langt mere engagerede i at hente EU-støttemidler til havneprojekter, og plan- og miljømyndigheder i de andre lande er langt hurtigere på aftrækkeren, så havneprojekter ikke trækker ud i årevis til skade for entreprenørskabet i de danske havne. Når du har tænkt, så giver du mig et kald efter sommer. Vi skal udnytte den platform, vi har fået for ny vækst. Når andre tror på os, er vi de sidste, der skal sidde og mugge. Bjørn B. Christiansen Læs flere nyheder fra Danske Havne her.