Debat: Flere kvinder skal tiltrækkes af en ordentlig og respektfuld kultur

Det Blå Danmark er en fantastisk branche, der udfører vitale samfundsopgaver. Men det ér en skæv branche, der går glip af muligheder og udvikling, fordi der er så få kvinder. Uddannelser og kulturen på kajen og ombord skal løse udfordringen

Af Tine Kirk, Direktør, Danske Havne.
Indlægget blev publiceret i Altinget Maritim den 3. oktober 2023.

Kultur spiser strategi til morgenmad. Det fastslog management- og kommunikationseksperten Peter Drucker allerede for mange år siden, og det passer fortsat. Man kan formulere nok så mange gode intentioner, planer og strategier i direktionslokalerne, men tidens, virksomhedens eller branchens kultur fortærer det lystigt, og hurtigt, til morgenmad. Kulturen er stærkere end strategien. Og stærkere end alle gode, fromme ønsker.

Mange vil nok sige, at de tider, hvor en Pirelli-kalender fyldt med mere eller mindre blottede kvindebryster og udsagn som ”tre klap i røven og et elevatorblik er da et personalegode” for længst er forbi. Det er de bare ikke. Kun de steder, der målrettet arbejder med at skabe en reel ligeværdigheds kultur mellem kvindelige og mandlige ansatte, der både italesættes og udleves i hverdagen, kan lykkes med diversiteten i virkeligheden. Er ligestillingen bare en skåltale ved et medarbejdermøde på virksomhedens Her-går-det-godt-dag, bliver der ingen ligestilling. De maritime erhverv, Det Blå Danmark, der består af rederier, maritime virksomheder og erhvervshavnene, har en overvægt af praktiske, udførende arbejdsopgaver.

Kvinder kan lige så godt som mænd svinge en hammer, sejle skibe, køre kraner og fixe en motor. Danske kvinder er desuden godt uddannede og kan med lethed træde ind og løse alle de både innovative, teknologiske og kommercielle opgaver, der i disse år udvikler Det Blå Danmark i stor hast.
De kan kort sagt, hvad der er brug for i Det Blå Danmark. Alligevel viser Søfartsstyrelsens rapport fra for sommeren i år om vækst og beskæftigelse, at Det Blå Danmark er en af Danmarks mest kønsskæve brancher, hvis ikke dén mest skæve. Kun 24 procent er kvinder, resten mænd.
Mest udtalt er det i værftsindustrien, hvor næsten 9 af 10 ansatte er mænd. Ingen skal bilde mig ind, at kvinder ikke bygger lige så gode skibe som mænd.

Det handler om kultur

Det handler om kultur. Både den kultur, vi har i vores virksomheder og en opfattelse af for folk udenfor branchen, at skibe, dét er vist noget med at sejle jorden rundt i hele og halve år og aldrig se familien. Og havne, dét er vist mest røg, støj og møg og havnearbejdere, der bander og har store overarme med anker-tatoveringer. For nu at sætte det lidt på spidsen.

Vi skal være bedre til som branche selv at rette spotlyset på, hvordan forholdende reelt er.
Danmark er f.eks. Europas tredje største færgenation, kun overgået af Grækenland og Italien. Hvert minut lægger en færge til eller fra land i Danmark. Og vi har masser af både korte og lange udmønstringer på danske skibe, så man kan sagtens forlene et liv på et skib med et familieliv i Danmark. Det gør mænd jo også.
De danske havne er fremsynede, moderne arbejdspladser, hvor f.eks. grøn omstilling fylder meget, og havnene er knudepunkter for netop den danske klimaindsats. Innovationen i branchen er stor, og den sker både på skibene, i de maritime virksomheder og på havnene.

På Odense Havn etableres i de her år med 88 millioner kroners EU-støtte verdens største robotcenter, Large Structure Production. På den store fynske havn findes allerede LORC, der er verdens førende testcenter for vindmølle-naceller, hovederne på toppen af vindmøller.

Innovation og ny teknologi spiller tiltagende store roller på erhvervshavnene. Det samme gælder i de maritime virksomheder og indenfor søfarten, hvor søsætningen her i september af det nye containerskib, ”Laura Mærsk”, der sejler på biometanol og e-metanol, er en verdenspremiere på grønnere søfart. ”Laura Mærsk” udleder 65 pct. mindre CO2 end tilsvarende skibe, der sejler på traditionel bunkerolie.

Udover, hvad vi kan kalde højteknologiske opgaver og kommercielle opgaver, udnytter havnene også ny viden om miljø og biodiversitet både i driften og ved de store anlægsopgaver, f.eks. havneudvidelserne. For alle, der vil bidrage til at finde løsningerne på de udfordringer, der jo berører os alle, er Det Blå Danmark attraktivt – uanset, hvilket køn og baggrund, man har.

Vi tror, at hvis Det Blå Danmark vedholdende står sammen om at fortælle om branchens mange styrker og muligheder, og ikke dukker os, når der er dårlige sager eller situationer, så kan vi sagtens vise både kvinder og mænd, at vores branche er en væsentlig del af dansk erhvervsliv med et væld af mangesidede opgaver, hvor alle helt problemløst kan udfolde deres talenter.  Og bidrage til en bedre verden, for nu at blive en anelse højtravende.
I 2023 voksede antallet af kvindelige ansøgere til maritime uddannelser markant, og det er særdeles glædeligt. Men det er små tal – 50 ud af flere end 800. så der er et arbejde at gøre.

Jeg vil ikke undlade at gøre opmærksom på, at der er flere kvindelige ledere i de danske havne, og at branchens tre interesseorganisationer alle er ledet af kvinder. Så vi er på vej, og vi vil blive stærkere med endnu flere kvinder ombord.

Vi er glade for alle, der kan og vil løse opgaverne i havnene, både kvinder og mænd. Mændene har traditionelt blik for branchen – vi i Danske Havne ser bare en stor styrke i også at få den anden halvdel af talentbasen med.