De autonome skibe er her nu!
·
Læsetid 3 min
På konferencen om autonome skibe, Zooming in on Autonomous Ships, skulle et førerløst skib præsenteres sammen med de barrierer, der er i lovgivningen.
Et autonomt skib er 10 – 15 % mere brændstofeffektivt end et konventionelt lastskib. Det er fraværet af komfort og opholdsrum til en besætning, der gør et autonomt skib mere effektivt og op til 1.000 tons lettere. De første autonome lastskibe sejler ikke endnu, men det gør slæbebådene. Det første autonome skib har allerede sejlet i Københavns Havn. Svitzer har sammen med Rolls-Royce udviklet teknologien til slæbebåden, som både kan sejle førerløst eller blive fjernstyret. Projektet kaldes Svitzer Hermod. Fremtiden er ubemandet Svitzer Hermod er en traditionel slæbebåd, som har fået eftermonteret teknik og udstyr, der muliggør fjernstyring af skibet og autonom drift. Svitzer Hermod har i samarbejde med Rolls-Royce og Søfartsstyrelsen sejlet i Københavns havn. Foruden førerløse forsøg, har der også været forsøg med fjernstyring. Her sidder føreren på land i en kopi af en bro, hvor videoskærme og joystick muliggør fuld kontrol over skibet. Teknologien er her, juraen mangler Svitzer Hermod er et tydeligt eksempel på, at teknologien inden for autonome og førerløse skibe er langt fremme, også foran lovgivningen. Et andet af konferencens formål var sætte fokus på barrierer i lovgivningen for autonome skibe. Her præsenterede CORE Advokatfirma og Rambøll sine konklusioner omkring de juridiske barrierer. Den vigtigste konklusion var, at FNs internationale søfartsorganisation IMO skal lovgive og håndhæve området. Det er en overordentlig tidskrævende proces, for IMO at vedtage regulering af området. Derfor foreslår CORE Advokatfirma og Rambøll indtil da, at der fastlægges nationale rammer, som kan rumme autonome skibe og tiltrække forskning og virksomheder på området, frem til den internationale regulering er på plads. Udbredelse af autonome færger Der er mange steder, som er oplagte til at implementere de første autonome skibe. Det kan være i øsamfund, hvor der ikke er udbredt kommerciel skibstrafik. I mindre øsamfund, hvor en færge er livsvigtig, men ikke nødvendigvis kommercielt rentabelt, vil en autonom færge være oplagt. Definitioner af fjernstyring og autonomi Forinden konferencen havde Søfartsstyrelsen bedt Rambøll og CORE Advikatbureau om at afdække de juridiske barrierer for autonome og fjernstyrede skibe. Som noget af det første skal graderne af fjernstyring og autonomi for et skib defineres.Fakta om autonome skibe
|
For mere information kontakt Policy Advisor i Danske Havne, Eva Fiil Nielsen, på 6171 0706 eller på efn@danskehavne.dk Se alle præsentationerne fra konferencen ’ Zooming in on autonomous ships’ på Søfartsstyrelsens hjemmeside Se flere nyheder fra Danske Havne her