Danske Havne: Uden politiske initiativer risikerer vi at bremse de danske havnes udvikling

Indlægget blev bragt i Altinget Transport 1/3/2023 og kan læses her.

De seneste år har på mange måder været atypisk for havnene i Danmark. Inflationen, energikrisen, Covid-19 og ikke mindst krigen i Ukraine har været med til at påvirke driften på havnene.

På trods af dette har de danske havne positive forventninger til det kommende år. Hele 90 procent af erhvervshavnene forventer at bibeholde eller øge deres omsætning.  

Næsten halvdelen af Danske Havnes medlemmer valgte at deltage i en nylig undersøgelse af havnenes forventninger til indeværende år. Og det må siges, at der tegner sig et overordnet tema for de danske erhvervshavne: Fremgang.

Jeg er dog ret sikker på, at hvis ikke i år kommer til at byde på politiske initiativer, så myndighedsgodkendelser af klapning og by pass (flytning af havnebund til anden placering til søs) gøres hurtigere, processerne med havneudvidelser bliver mere smidige og de forældede teknologibegrænsninger i Havneloven ændres, så bliver det svært for vores erhvervshavne at leve op til egne forventninger.

Havnenes egne forventninger taler sig direkte ind i EU-Kommissionens seneste prognose for, at EU undgår den frygtede recession. Selv om dansk økonomi fortsat forudses at stå stille eller have en meget beskeden vækst, ser havnene generelt positivt på året.

Af de adspurgte havne forventer hele 52 procent fremgang i omsætningen for 2023, mens 38 procent forventer at fastholde niveauet. Og det giver mening, når man ser på havnenes rolle i det danske samfund.

Havnene er nemlig afgørende for produktion, import og eksport, arbejdspladser og, ikke mindst den grønne omstilling, især på området for havvindmøller. Derfor er det vigtigt, at havnene udvikler sig løbende for at følge med erhvervslivets efterspørgsel og krav til omstilling.  

Netop dét kræver at havnene også får de rigtige rammer, som muliggør den udvikling, der kræves indenfor sektoren. 

Fremtidige grønne job er på spil
Politik er at skabe rammer. Og havnenes rammer skal løsnes, så plads på havne og teknologi-begrænsninger ikke bremser den grønne omstilling. Danmark er vældig godt med på vindområdet, men det sker ikke af sig selv. Hvis ikke regering og folketing indstiller kikkerten på havneudvikling, går vi hurtigt glip af store, grønne forretninger og fremtidige grønne jobs.

Et af de forretningsområder, hvor forventningerne er størst, er energi. Næsten halvdelen af havnene i undersøgelsen beskæftiger sig med energi og hele 67 procent forventer fremgang på området.

Det giver god mening. Både når man ser på EU’s mål om klimaneutralitet i 2050, og på den fremtrædende rolle europæiske havne får i produktionen og distributionen af vedvarende Power-to-X i form af grøn brint og andre vedvarende, CO2-neutrale brændsler, som tager sit udgangspunkt i den grønne strøm fra vinden på havet. 

EU-Kommissionen godkendte så sent som 15. februar i henhold til statsstøttereglerne en dansk ordning med 1,25 milliarder kroner i støtte til produktionen af genanvendelig brint gennem PtX-teknologien. Noget vi i Danske Havne også straks kvitterede positivt for.

Det er derfor heller ikke overraskende, at mere end halvdelen af de danske havne på forskellig vis er involveret i havvind-projekter, der fylder stadigt mere på havnene, og at 50 procent af havnene forventer fremgang på området.  

Det er fra havnene, havvindmølleparkerne drives og vedligeholdes, og også herfra havvindmølle-elementer og andet udstyr udskibes. Elementer, som er essentielle for den grønne omstilling. 

I stadigt større omfang sker produktionen af disse elementer også på havnene ikke mindst i Odense, Esbjerg og Aalborg, men også mindre havne som Aabenraa, Nakskov og Rønne.

Havnene er vækstmotorer 
Havnene beskæftiger sig med mange forskellige forretningsområder, og sammen løfter de en national vigtig opgave.

Hele 75 procent af Danmarks udenrigshandel går gennem de danske havne. Vigtige forretningsområder er blandt andre bulk, container, energi, fiskeri, færgetransport, krydstogt, offshore, RoRo og stykgods. Fælles for dem alle er, at der over hele linjen forventes at bibeholde eller øge den nuværende forretning.

De færreste tænker for eksempel over, at Danmark er blandt Europas tre største færgenationer, sammen med Grækenland og Italien. 33,5 millioner færgepassagerer har danske færger hvert år. 

De positive forventninger er ikke kun gode for havnene, men vil også betyde meget for mange andre. For endnu dygtigere og specialiserede havne fungerer også som lokale og regionale vækstmotorer rundt omkring i hele landet.

Der bør skubbes yderligere på den udviklings- og vækstrejse, som langt størstedelen af de danske havne er på, for at de forbliver konkurrencedygtige med vores europæiske naboer. Dét vil være positivt for både miljø og trængsel, og det vil give havnene en endnu vigtigere nøglerolle i fremtiden. 

Det er en fornøjelse at repræsentere en branche, der tror på sig selv og har forventninger og ambitioner på plads. For mig er det ikke mystisk, at World Economic Forum rangerer de danske havne som verdens femte mest effektive.

Transporterhvervene sikrer dansk mobilitet, og havnene er en vigtig del af rygraden. Vil vi bevare momentum og grøn fremdrift, skal den transportpolitiske prioritering flytte sig fra asfalt, veje og cykler til søfart, vind og havne.