Danske Havne til Havnepartnerskabet: nødvendigt med servicetjek af lovgivning om havne
Nedenstående blev bragt på Mobiliwatch 20. august:
af Tine Kirk, Direktør, Danske Havne
Der er god efterspørgsel efter havnearealer i denne tid. Langt de fleste havnearealer er disponeret til gods over kaj, da omkring 75 pct. af Danmarks udenrigshandel foregår via en havnekaj. Det er vi glade for, da klimavenlig søtransport aflaster vores hårdt belastede veje.
Men havnene er også fundamentet for den grønne omstilling. Det er fra havnene, vindmøllekomponenter produceres og udskibes, løbende vedligehold af opstillede havvindmølleparker sker fra havnene. Nye grønne aktiviteter er på vej i havnene, f.eks. CO2 lagring og nye grønne brændstoffer. Der er altså nye kunder på vej til havnen, og det er naturligvis glædeligt. For os alle sammen.
Med nye kunder følger også nye krav. Få – om nogen – tænkte på solceller, grønne brændstoffer og CO2 fangst, da havneloven trådte i kraft i 2012.
Opgave for Havnepartnerskabet
Det er en politisk opgave at sikre, at rammerne for driften af de danske erhvervshavne er tidssvarende og af en sådan karakter, at havnen kan være fundamentet for alle de nye grønne løsninger.
Det er ikke kun i havnenes interesse, men i hele samfundets. Og dér et netop pointen; de danske havne er vores alle sammens og fundamentet for både vores hverdag og for en række af de vigtige opgaver, Danmark skal løse de nærmeste år på klimaområdet.
Havnepartnerskabet bør derfor også have sit fokus på, at de lovgivningsmæssige rammer omkring havnene er, som de skal være. Et servicetjek skal munde ud i en tidssvarende og enkel regulering.
Med en havnelov fra 2012 giver det næsten sig selv, at Havnepartnerskabet skal se på, om havneloven skal moderniseres, så havnene kan arbejde med alle grønne teknologier. Det skal også kortlægges, om flere frihedsgrader i lovgivningen kan fremme grønne samarbejder mellem virksomheder og havne.
Jeg nævnte indledningsvist, at havnene leverer fundamentet til den grønne omstilling. Men det er svært at levere det fundament, hvis rammerne der ageres under, bliver for usikre.
Vi oplever gentagne gange, at der opstår usikkerhed om udbygningsplanerne for havvind.
Åben-dør ordningen blev før sommerferien skrottet. Der er usikkerhed om fremtiden for energiøerne, fordi de nok bliver dyrere end forventet, og senest har flagermus sat en prop i det ellers godkendte Aflandshage Vindmøllepark-projekt i Køge bugt.
En opgave for Havnepartnerskabet bliver derfor også at drøfte, hvordan myndighedsprocesser kan gøres hurtigere og mere stabile. Konkret for havnene har vi også den udfordring, at vi har meget lange sagsbehandlingstider på godkendelser af oprensning af vores sejlrender. Ofte op mod flere år. Og tilsandede sejlrender betyder altså lukkede havne.
Så moderne lovgivning, stabile rammevilkår og smidige myndighedsgodkendelser er på ønskesedlen til Havnepartnerskabet. Med det selvfølgelige udgangspunkt, at havnearealer er erhvervsarealer, som er dedikeret til virksomheder og jobskabelse, ikke boliger.
