Bjælkebugt: En nødvendig konstruktion i større skibe
Har du nogensinde undret dig over, hvad den specifikke konstruktion i skibe hedder, som får vandet til at løbe af dækket efter enten regn eller store bølger til søs?
Bjælkebugten er krumningen eller dækkets bue, som skibe har i tværskibs retning. Dækket på skibe er derfor ikke fuldstændig lige, men har en lille hældning, der falder fra midten af til hver sin side af skibet. Dækkets højeste punkt er derfor altid i midten. Dog er det også lidt forvirrende, fordi bjælker jo altid plejer at være fuldstændig vandrette konstruktioner. Men uden den lille, vigtige bue vil vandet begynde at ophobe sig på dækket.
Bjælkebugten har desuden også en anden funktion, udover at få vandet til at løbe af dækket. Bjælkebugten øger også skibsskrogets styrke, så skibet bedre kan håndtere lange rejser til søs, hvor al slags vind og vejr kan mødes. Således øger bjælkebugten altså skibets levetid.
Derudover kan bjælkebugten også kaldes for dækkets pilhøjde og kan derfor bedst sammenlignes med afstanden fra en murbues vederlag til dens indre toppunkt. Pilhøjden er defineret som afstanden fra korden, som er linjestykket, der forbinder buens to endepunkter, til buens midtpunkt og opfylder kravet om at dele buen i to lige store dele. Pilhøjden er matematisk givet ved r – r * cos(v/2) = r * (1 – cos(v/2)), hvor v aldrig kan enten være 0 grader eller større end 180 grader. Nu kan du hjælpe til matematisk, hvis en af de dine venner er murer og skal bygge en konstruktion med en bue, eller du selv får lyst til at udregne pilhøjden på skibets bjælkebugt.