Baltic Ports Organization. Seminar for mindre og mellemstore havne i Rønne
·
Læsetid 1 min
Hvordan kan havnene i det baltiske område styrke deres samarbejde og dermed øge antallet af krydstogtanløb? Hvordan driver man en effektiv marina? Og hvordan kan EU’s fiskeri og maritime fonde understøtte de mindre og mellemstore havne i deres vækst? Danske Havne er med, når Baltic Port Organization holder seminar den 3. september 2014 på Bornholm for mindre og mellemstore havne. På seminaret vil repræsentanter fra Europa-Kommissionen gennemgå mulighederne for at søge midler fra EU samt EU’s politik i forhold til mellemstore havne. Tyske, finske, svenske og estiske repræsentanter fra netværk og havneorganisationer, der arbejder med at styrke samarbejdet i den baltiske region og dermed at øge indtægterne fra kystturisme, vil præsentere deres projekter for fælles netværk og styrket samarbejde. De gode netværkssamarbejder vil blive gennemgået ved bl.a. Djurs Wind Power. Danske Havne er med som moderator og deltager i seminaret. Danske Havne hilser det øgede fokus på samarbejde mellem de mindre og mellemstore havne i det baltiske område velkommen. Se programmet for BPO’s seminar: “Tourist/Leisure and fishery ports in the Baltic – stimulating the cooperation” her. Og programmet for ”Comprehensive and semi-sized commercial ports in the Baltic – facing future challenges” her. Se programmet for konferencen: “Competitiveness of maritime transport – from global to Baltic scale” her. For mere information. Kontakt Sofie Gravers Jacobsen, Danske Havne.