Ny aftale på plads om udmøntning af Fiskerifondsmidler
Aftalen mellem Regeringen og Folketingets partier om udmøntningen af Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet (EHFF) for perioden 2018-2020 faldt på plads den 17. maj 2017. Den nye aftale udløser 20,4 mio. kr. til fiskerihavne i 2019. Den politiske aftale foreskriver en prioritering af projekter, der er kystrelaterede og som særligt kommer de mindre fartøjer og havne til gavn. Den nye aftale øremærker henholdsvis 3 mio. kr. til fremme af direkte afsætning fra mindre farøjer og 5 mio. kr. til infrastruktur, der forbedrer havneadgang, hvor besejlingsforholdene er udfordrede. Endvidere kræver aftalen prioritering af projekter der understøtter landingsforpligtigelsen. Næste skridt for udmøntningen af EHFF-midlerne er udformning af de specifikke kriterier for ansøgning. I centraladministrationen forventes det, at man vil skulle et stykke ind i 2018 før man tager hul på selve udfærdigelsen af bekendtgørelsen, der kommer til at sætte rammen for fiskerihavnenes adgang til midlerne. Der er i alt afsat knap 1 mia. kroner i det kommende EHFF-program, mere information om aftalen kan læses her. Ved spørgsmål, kontakt særlig rådgiver Hans-Arne Kristiansen på mail hak@danskehavne.dk eller på 3216 4183