Ekstra EFF midler til fiskerihavne
God nyhed til fiskerihavne: Ekstra EU midler i 2014 Fiskerihavne er blevet tilgodeset i forhold til tilbageløbsmidler fra den Europæiske Fiskeri Fond i perioden 2007-2013. Puljen for fiskerihavne var ellers brugt, men Danske Havnes argumenter har nu banet vej for flere midler. Danske Havne har gentagne gange understreget muligheden for at fiskerihavne kan udnytte overskudsmidler i programperioden 2007-2013. Der er tale om de samme rammer for ansøgning som i sidste periode. Ansøgninger vedrørende fiskerihavne kan indsendes ifølge den gældende bekendtgørelse i perioden 1. februar til 15. maj 2014. Læs mere om rammer og find bilag og vejledning her Ved spørgsmål til ansøgning kontakt fuldmægtig i NaturErhvervstyrelsen Susanne Kamstrup Braad på mail SUBR@naturerhverv.dk eller mobil 25 23 84 47 Læs Danske Havnes evaluering af EFF programmet 2007-2013 Her er hvad sidste puljes projekter har givet af evalueret effekt (se side 27 i vedhæftede ”årlig indberetning 2012”): Formålet med ordningen er at bidrage til tilpasning af havnestrukturen således, at der kan ydes et højt serviceniveau og opretholdes basale funktioner i nichehavne og havne med lokale funktioner. Tilskud skal støtte faciliteter, der har kollektiv interesse for de erhvervsfiskere, der benytter havnen og skal understøttes af den lokale udviklingsplan, der er udarbejdet for havnen. De tilskudsberettigede projekter forventes at bidrage med:
- en strukturel eller miljømæssig tilpasning af fiskerihavnen, som er af væsentlig betydning for udviklingen i lokalområdet eller afgørende for, at havnen kan fastholde eller forøge landinger af fisk, landingernes værdi eller kvalitet. Projektet skal være hensigtsmæssigt i relation til udbuddet af service til fiskerfladen i regional sammenhang.
- investeringer i faciliteter i eksisterende fiskerihavne og landingssteder, forudsat at investeringerne har til formål at forbedre ydelser, der tilbydes i forbindelse med fisker- eller akvakulturfartøjets brug af fiskerihavnen eller landingsstedet eller vedrører landing, omsætning og opbevaring af fiskerivarer eller akvakulturprodukter i forbindelse med 1. omsætningsled, herunder fiskerauktion.
Ved spørgsmål kontakt Erhvervspolitisk rådgiver Bjarne Løf Henriksen på blh@danskehavne.dk eller tlf. 33703441