Direktørens Hjørne

Kan havnene i Aabenraa, Køge og Aalborg lære noget Bremerhaven? Det korte svar er, at det kan alle danske havne. I skrivende stund er regeringens Blå Vækstteam på Esbjerg Havn. Temaet for mødet er den martitime klynge som vækstdriver. Sidste gang vækstteamet mødtes for en måned siden var på Lindø port of Odense. Her var temaet de krævede kompetencer for at skabe maritime klynger. I centrum for begge diskussioner står havnene som omdrejningspunktet for udviklingen af maritime klynger. Regeringen vil have havnene til at være omdrejningspunktet for udvikling af vækst og beskæftigelse i hele Danmark. Det er både en spændende, men også en vanskelig opgave. På det seneste bestyrelsesmøde i Danske Havne blev der lagt en politik for arbejdet med at skabe vækst på havene. Det er en politik, der går på flere ben.Dansker Havne har derfor udarbejdet tre oplæg, der på hver deres måde forsøger at bidrage til at skabe vækst og udvikling på havnene. Temaerne er:
- DK som attraktiv maritim klyngeskaber – med havne som omdrejningspunkt
- DK som attraktiv maritim servicestation
- DK som attraktivt modalskifteland
Udgangspunktet er, at der p.t. rigelig kapacitet i de danske havne. Det er ikke en særlig dansk problemstilling. Vi havde en mindre del af direktørkredsen fra de 20 største havne med i Bremerhaven i Tyskland sidst i oktober. Havnen er som container- og bilhavn direkte ramt af vigende globale godsmængder. Det presser priserne, kapaciteten og øger usikkerheden over hvorledes man skal respondere på den udvikling. Den globale nedtur i shipping er for alvor ved at sætte sig spor i havnesektoren i Tyskland. Selvom det er en havn i stor skala, så er problemerne grundlæggende de samme i dansk sammenhæng. Det er de samme risikoovervejelser, vi står overfor i de danske havne, når der skal udvides med nye kajanlæg, havnebassiner og moler samt erhvervsareal. Sidstnævnte er klart mindre risikofyldt end førstnævnte. Forslagene fra Danske Havne har til formål løfte den samlede efterspørgsel efter havnekapacitet ved:
- at løfte nogle af de industrier, der efterspørger havnekapacitet
- at gøre havnene konkurrencedygtige ift. andre (udenlandske) havne
- at gøre havnene konkurrencedygtige ift. andre transportformer.
Det er Danske Havne opfattelse, at sektoren har brug for en konsolidering for at kunne levere en effektiv havnesektor. Løsningen er ikke en central havnestrategi, der udpeger bestemte havne, men en havnestrategi, der sikrer en effektiv havnesektor via markedsregulering. Udgangspunktet er derfor, at havnestruktur, specialer, størrelse, organisationsform etc. alt sammen er op til de enkelte havne og deres ejere at fastlægge. Men rammerne for havnenes virke skal indrettes, så havnene er samfundsmæssigt effektive både som enkelthavne og ift. overordnede transportpolitiske hensyn, sektorplanlægning etc. Som et led i at sikre effektive havne, skal havnene have flere muligheder for at udvikle sig, herunder muligheder for konsolidering gennem selskabsdannelser, udnytte mulighederne for skalering via internationalt samarbejde og ekspansion (fx som CMP, der med driften af Visby på Gotland skalerer krydstogtsområdet), samdrift uden egentlige sammenlægninger, bedre muligheder for servicering af havnens brugere på ikke-markedsdækkede områder samt bedre muligheder for at kunne opfange brancheglidninger og nye markedsområder uden for det klassiske maritime område. For at sikre, at fremtidens maritime klynger, med havnene som afsæt, ikke på forhånd amputeres af utidssvarende afgrænsninger eller manglende incitamentsstruktur, foreslås derfor igangsat en revision af havnelovgivningen med henblik på en modernisering af rammerne og en styrkelse af A/S-strukturen i havnesektoren. Bjørn B. Christiansen Læs flere nyheder fra Danske Havne her