Direktørens hjørne

Så sker det. Og så endda til tiden som den tidligere DSB-mand og formand for regeringens Blå Vækstteam, Jesper Lok, formulerede sig ved det afsluttende dialogmøde i tirsdags, efter næsten 9 måneders samarbejde med bl.a. den maritime industri, rederierne, erhvervshavnene og andre med tilknytning til den blå verden. I dag afleveres så de 20 sider med analyse og anbefalinger til regeringen. Set med erhvervshavnenes briller, kan vi være særdeles tilfredse med resultatet. Efter bestyrelsesmødet i juni 2017 pegede vi på tre centrale indsatsområder, som vores indspark til Vækstteamets arbejde:

• Havnene som drivere for vækst i de lokale maritime klynger

• Indsats for at forbedre udnyttelsen af søtransport til at aflaste vejnettet

• En særlig digitaliseringsindsats for, med afsæt i havnene, at servicere de 60.000-70.000 skibe, der årlig passerer gennem dansk farvand.

    De tre områder fra havnene er i varierende form med i anbefalingerne fra Vækstteamet.   Mange af anbefalingerne skal nu omsættes fra ord til handling. Helt overordnet har Vækstteamet formuleret en vision for den maritime sektor, som skal realiseres frem mod 2025: Danmark skal være et globalt maritimt kraftcenter. Danmark har noget at have denne ambition i, som en betydelig, global flagstat og operatør af tonnage. Mange husker sikkert, at vi i 1990’erne skulle være foregangsland på alverdens områder. Her er man altså trodsalt mere beskeden. Vi skal ”blot” være ”et globalt maritimt kraftcenter”. Det kan lyde højttravende. Men faktisk giver vores egne indspark kun mening, hvis Danmark (forbliver) et globalt maritimt kraftcenter. Derfor er den maritime sektors konkurrenceevne selvsagt et nøgleområde i anbefalingerne. DIS-beskatning og montørordningerne er alt sammen tænkt som noget der dels skal opfange og inddrage nye maritime områder i konkurrencedygtige beskatningsregimer – som fx besætningerne på specialskibe til havvind o.l. – og sikre at vi er på omgangshøjde med naboerne rundt omkring. Løbende nabotjek af rammevilkårene er derfor en central del af anbefalingerne. Dansk skibsfart spiller en global nøglerolle, velvidende at markedsudviklingen forskydes bort fra klassisk tonnage mod andre ikke-klassiske maritime områder – som fx offshore vindenergi, krydstogtsturisme og snart inddrages og inddeles havet for alvor som ”land”. En kommende havplan skal sikre, at vi udnytter mulighederne på havet bedre til aqua farming, fødevareproduktion, vind- og bølgeenergi samt andre vækstområder, som OECD påpegede for nylig i Ocean Economy 2030. Ny havnelov Vækstteamet er meget forventningsfulde i forhold til havnenes rolle som drivere for vækst i de lokale martrime klynger. De sidste 10-15 års udvikling i havnesektoren med specialisering inden for bl.a. offshore havvind, fisk og krydstogtsturisme er med til at sætte et ekstra forventningspres på havnesektoren til at være den lokale motor i de maritime klyngedannelser. For at geare havnene til den rolle – og rollen som transport- og logistikcentre – anbefaler Vækstteamet en revision af havneloven, der underbygger den udvikling. Det hedder herom i Vækstteamets anbefalinger: ”For at større erhvervshavne kan realisere deres potentiale, bør det undersøges om havneloven skal ændres, så erhvervshavnene – gennem fx hel eller delvis privatisering – med fordel kan udvikle sig til rentable transport- og logistikcentre, der tilbyder havnenes brugere et bredere udvalg af prisdygtige services. Der skal gives mulighed for at modernisere organisationsformerne, og et udvidet spektrum af virksomhedstyper skal kunne etablere sig på havnene. Hvert år passerer 60.-70.000 skibe gennem de danske farvande. Heri ligger der et potentiale for skabelse af nye forretningsområder, som fx frisættelsen af AIS-data kan bidrage til at indfri”.   Man kan altid diskutere visdommen i specifikke ordvalg og betoning, men essensen er ikke til tage fejl af. Vækstteamet anbefaler, at havnene spiller en (mere) aktiv, kommerciel og offensiv rolle i de lokale maritime klyngedannelser. Det synes jeg er rigtigt set. Nu er det op til erhvervshavnene – sammen med vores ejere og helt centrale samarbejdspartnere på havnene – at finde ud af, hvor langt vi kan og skal gå ud af den line. Jeg har gennem den senere tid forsøgt at formulere en mere mundret version af Vækstteamets komprimerede anbefaling. Vi skal give havnene flere muligheder og muskler. Vi skal frisætte havnene – men det skal være på en balanceret og klog måde. Det er en vanskelig balance mellem hensyn til de nuværende ejeres kontrol og hensynet til at havnene ikke skal ind på områder, hvor der i forvejen er velfungerende markeder. Jeg tror vi kan hente inspiration fra bl.a. lufthavnslovgivningen, hvor man jo ikke har samme – meget snærende og rigide – erhvervsmæssige begrænsninger trods af at ejerforholdene minder meget om erhvervshavnenes. Vi ser derfor frem til det kommende arbejde med revisionen af havneloven og anbefalingerne fra Vækstteamet er meget nyttige i den sammenhæng. Velvidende, at interesserne er meget delte – både internt og eksternt i sektoren. Er der noget, der kan få folk op ad stolene, så er det havnesektoren. Det viste debatten og kommentarerne til Vækstteamets anbefalinger på havneområdet. Men for mig viser det bare, at vi har at gøre med et område med saft og kraft i, og som vi ikke har udnyttet til fulde. Man begynder at fornemme rækkevidden i Vækstteamets formulering: ”Havnenes potentiale som drivere for vækst i de lokale maritime klynger er stort.” Så tak til Vækstteamet for bidraget. Det er nyttigt i vores videre arbejde i det (ekspert)havnelovsudvalg, som Transportministeren om kort tid sætter i sving.   Læs mere om Vækstteamet og hele anbefalingsrapporten her: http://em.dk/nyheder/2017/04-21-blaa-anbefalinger