Stillingsopslag: Direktionskonsulent til politisk medlemsorganisation (evt. deltid)

Danske Havne, der er erhvervshavnenes brancheorganisation, søger en direktionskonsulent med politisk interesse og orden i penalhuset.
Danske Havne er en brancheorganisation for de danske erhvervshavne, der sammenlagt årligt omsætter for ca. 2 mia. kr. De danske erhvervshavne har stor samfundsmæssig betydning for Danmarks udenrigshandel, færgemobiliteten mellem landsdelene og for grøn omstilling af vores energiforsyning. Havnene skaber rammer om både rederivirksomhed og mange maritime erhverv med dertilhørende arbejdspladser. Danske Havne er en del af Det Blå Danmark og samarbejder bredt med brancheorganisationer, styrelser og det politiske Danmark – både lokalt og nationalt.
Om jobbet
Vi søger en dygtig direktionskonsulent, der skal indgå i vores lille ambitiøse team på i alt 8 medarbejdere, og som skal være ankeret i supporten af vores medlemmer og bestyrelse. Dine opgaver er primært
- Betjening af bestyrelse inkl. udarbejdelse af mødemateriale.
- Afholdelse af generalforsamling.
- Ansvarlig for strategi – og politikdokumenter.
- Udarbejdelse af præsentationer.
- PA for direktionen.
- Ansvarlig for bogholderi og økonomirapportering i samarbejde med ekstern bogholder.
- Hovedplanlægger af Havnekonference og Folkemøde 2026.
- Nyhedsbreve til medlemmer.
- Planlægning og afholdelse af medlemsmøder og rejser.
- Deltagelse i ad hoc projekter og analyser.
- Forskellige praktiske opgaver relateret til kontoret og vores lejemål.
Om dig
Der er flere veje til jobbet, men det er vigtigt, at du kan genkende dig selv i flere af følgende punkter:
- Er selvstændig, initiativrig og får ting til at ske.
- Er opsøgende og god til at samarbejde.
- Har et udpræget servicegen og blik for alle detaljer.
- Er uddannet fra CBS, universitet eller har erfaring fra lignende stilling.
- Gerne 2-4 års erhvervserfaring.
Vi tilbyder
- Et godt afsæt til et fremtidigt job som fx sekretariatschef i en politisk organisation eller i en virksomhed.
- God mulighed for at sætte en dagsorden på dit eget arbejdsområde.
- Et udadvendt job med en bred kontaktflade blandt Danske Havnes medlemmer og samarbejdspartnere.
- Et godt arbejdsmiljø med gode kolleger, der har passion for de danske erhvervshavne.
- Oplæring og sparringsmiljø for dig med begrænset erhvervserfaring.
- En deltidsstilling på 25-30 timer.
Lyder jobbet som noget for dig? Så send en ansøgning sammen med dit CV til danskehavne@danskehavne.dk, skriv ”Ansøgning” i emnefeltet.
Ansøgningsfrist: mandag den 10. februar 2025 og forventet tiltrædelse den 1. april 2025. Vi afholder samtaler løbende.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til direktør Tine Kirk på telefon 2020 8615 eller via mail på tkp@danskehavne.dk