Danske værfter i stor aftale om vedligehold af danske krigsskibe
12 danske værfter skal være med til at vedligeholde Søværnets flådefartøjer de næste syv år. Det er resultatet af en ny rammeaftale, skriver bladet Søfart.
Den nye rammeaftale med 12 danske værfter sikrer, at vedligeholdelsen af Søværnets krigsskibe fortsat udføres i Danmark, oplyser Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
Dermed slipper Forsvaret for at skulle lægge arbejdet i udbud og sikrer, at arbejdet sker i Danmark.
”Jeg ser frem til det samarbejde med værfterne, som disse nye aftaler vil danne baggrund for. Vi har haft god nytte af de tidligere aftaler fra 2017, og ser frem til at kunne arbejde videre på samme måde. Delaftalerne og miniudbuddene, der vil følge, er med til at sikre, at vores skibe fortsat er i stand til at løse sine opgaver”, siger generalløjtnant og chef for FMI, Kim Jesper Jørgensen, ifølge
De 12 værfter, som har underskrevet rammeaftalen, er:
Assens Skibsværft, Petersen & Sørensen (Svendborg), Hirtshals Yard A/S, Faaborg Værft, JOBI, Søby Værft, Fayard, Orskov Yard, Hvide Sande Shipyard, Grenaa Skibsværft, Brdr. Petersen Gilleleje og Karstensens Skibsværft. (DH)