Danske havne trues af unfair statsstøtte

Danske Havne

25. marts 2014 · Læsetid 1 min

Rotterdam Havn kritiserer EU for manglen på statsstøtteregler og peger på unfair konkurrence i Hamborg og Antwerpen, men flere kan nævnes Danske Havne er enige med Rotterdam Havn i, at der er et stort behov for fælles EU regler for statsstøtte af havne og en gennemskuelig regnskabspraksis i havne. I en pressemeddelelse kritiserer Rotterdam Havn den statsstøtte, der finder sted i Hamborg og Antwerpen. Tyskland og Belgien finansierer infrastruktur i de store havne og forvrider konkurrencen i Europas havnesektor. Det hollandske transportministerium påviser i en analyse, at belgiske havne modtager 4 kr. pr. ton gods håndteret årligt, mens tyske havne modtager 6 kr. pr. ton. Uden statsstøtte er det Rotterdam Havns vurdering, at havnen kunne øge markedsandelen af containere med 7 pct. Danske havne modtager ikke statsstøtte. Fair konkurrence vil være en god mulighed for danske havne i den internationale konkurrence. Det bør være en dansk mærkesag, da det har direkte indvirkning på Danmarks maritime styrkeposition. Andre eksempler på statsstøtte er den engelske havn i Hull og den tyske havn i Jade Weser, der begge er finansieret med nationale midler for at konkurrere om bl.a. markedet for vindenergi og offshore. For mere information. Kontakt Bjarne Løf Henriksen, Danske Havne. Kommissionen Logo.jpg-3 Kilde: Europa-Kommissionen

Footer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.

Tjek din indbakke eller spam mappe for at bekræfte din tilmelding.

LinkedIn Twitter

© 2022 Danske Havne.
CVR: 14582428

  • English