Danske Havnes studietur til Baltikum gav effekt på tre områder
Danske Havne afholdt d. 20.-22. august 2018 en studietur til havnene i Liepaja, Letland og Klaipeda, Litauen i samarbejde med de danske ambassader i Riga og Vilnius. Der deltog fem repræsentanter fra fire danske havne. Desuden deltog to danske rederier og en udstyrsvirksomhed. Blandt deltagerne fra danske havne var der forskellige forventninger til udbytte af turen. Nogle søgte blot viden og inspiration om havneudviklingen andre steder, mens der hos flere var forhåbninger om at få kontakter, der kunne føre til konkret godstransport. Med på turen var Jesper Schrøder, havnechef i Helsingør, som fortæller: ”Studieturen gav effekt på tre områder – intern vidensdeling og networking mellem de danske deltagere, mulighed for at markedsføre sin havn på to nye markeder og samtidig opnå efteruddannelse. Turen var godt planlagt, og jeg er glad for, at jeg prioriterede at tage med.” Kontakt med deltagerne efter rejsen har vist, at flere har opnået kontakter fra Letland og Litauen, der virker lovende i forhold til mulig godstransport. Se faktabokse her: For mere information. Kontakt Bjarke W. Bøtcher og Eva Fiil Nielsen , Danske Havne, og læs flere nyheder fra Danske Havne her.